 
 
   
Suppe Forret. Arbejdstid: 15 min. Kogetid, grønsager: 3-4 min. Kogetid, suppe: 4-5 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Juliennesuppe:
2 små porrer
1 stor gulerod 
1 skive selleri (ca 100 g) 
2 jævne majroer eller 1 pastinak 
1¼-1½ l lys (grønsags)bouillon 
salt 
*
Sådan laves Juliennesuppe:
1. Gør grønsagerne i stand. 
Skær det grønneste af porrerne.
Skær det resterende i millimetersmalle ringe. 
Skær urterne i tændstikker. 
 
2. Kog grønsagerne 3-4 min. i letsaltet vand. 
Tag dem op med en hulske. 
 
3. Varm bouillonen op til kogepunktet. 
Kom de fint strimlede grønsager i.
Lad dem småkoge under låg i suppen i få min. 
De skal bevare biddet. 
 
4. Smag til med salt og server meget varm. 
 
Tips: At koge grønsagerne af i letsaltet vand først
tager lidt af den jordsmag, som rodfrugter kan have. 
Men grønsagerne kan også koges direkte i suppen. 
Grove urter og løg må det dog anbefales at koge kort i letsaltet
vand først. 
Alle grønsager kan bruges. 
Julienne angiver blot, at råvaren (som oftest grønsager) er
strimlet fint. 
Suppen kan drysses med friskhakkede krydderurter i
serveringsøjeblikket, eller de kan serveres til. 
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------