 
 
   
Aftensmad Hovedret Suppe. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer. 6 personer  
   
# Ingredienser
til Kålsuppe med flæsk
600 g letsaltet flæsk (kogestrimmelen) 
1½ l vand 
6 hele peberkorn 
1 laurbærblad 
Suppevisk: 1 porretop, lidt selleritop, 1 bdt persille, 2
kviste timian 
 
Endvidere:
½ hvidkål (ca 500 g) 
¼-½ savoykål eller 250 g grønkål 
2 porrer 
½ lille selleri (ca 200 g) 
*
Sådan laves Kålsuppe med flæsk
1. Kom flæsket i en stor gryde, hæld vandet ved og bring det
i kog. 
Skum suppen og tilsæt peberkorn, laurbærblad og suppevisk. 
Lad det koge ved svag varme under låg ca ¾ time. 
 
2. Befri kålen for de yderste grove blade, del den i kvarte,
fjern stokken og snit kålen fint. 
Savoykål skal snittes lidt grovere, grønkål skylles, befries
for grove ribber og hakkes groft eller fint med en kniv. 
 
3. Gør porrerne i stand og skær dem i centimetertykke
stykker. 
Skræl sellerien og skær den i tern. 
 
4. Tag suppen fra varmen, tag suppevisken op og lad suppen
stå, til fedtet har samlet sig foroven. Skum det af. 
Kog atter suppen op og kom de delte grønsager i gryden. 
Lad suppen koge småt yderligere ca ½ time, til flæsk og
grønsager er møre. 
 
5. Tag flæsket op og hold det varmt, fx under alufolie. 
Smag suppen til med salt og peber. 
Skær flæsket i skiver og server det til suppen. 
Server groft rugbrød, Fuldkornsbrød
eller Fiberbrød
samt sennep til.
 
Tips: Grønsagerne kan varieres med spidskål,
pastinak, gulerod og majroer. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kål
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------