Logo

Kaffebudding

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kaffebudding

 
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Afkøling: 1½ time. Middelsvær at lave. Lav pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Kaffebudding:
4 blade husblas
3 dl mælk
4 æggeblommer
3 spsk sukker
1 spsk pulverkaffe
2½ dl piskefløde
Pynt:
75 g chokolademokkabønner
1 dl piskefløde
*
Sådan laves Kaffebudding:
1. Bring mælken i kog i en gryde.
En rustfri eller emaljeret gryde er bedst.
Aluminium misfarver retter med mælk og æg.

 
2. Pisk æggeblommer og sukker let og skummende.
Rør pulverkaffen i.

 
3. Pisk den kogende mælk i æggemassen lidt ad gangen.
Kom den tilbage i gryden og varm den forsigtigt og under omrøring, til den begynder at tykne.
Den må ikke koge, så skiller den.
Tag gryden fra varmen.

 
4. Sæt imens husblasen i blød i koldt vand 5-8 min.
Knug vandet let af husblasen og kom den direkte i den varme æggeblanding.
Rør, til den er opløst.

 
5. Lad blandingen afkøle under omrøring af og til.
Pisk fløden stiv og vend den i, så snart massen begynder at tykne.

 
6. Fyld buddingen i en glasskål eller fordel den i portionsglas/skåle og stil den koldt.

 
Pynt:
7. Pisk fløden stiv.
Pynt buddingen med flødeskum og mokkabønner, straks før den serveres.

 
Tips: Kaffebudding kan også laves i en randform.
Beregn da et blad husblas ekstra.
Løsn buddingen i kanten og vend den ud på et fad.
Er den genstridig, kan man lægge et varmt opvredet klæde over bunden, så slipper den nemt.
Desserten kan gøres mindre fedende, ved at man erstatter 1 dl af piskefløden med to stift piskede æggehvider.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kaffe

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.204 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her