 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 1½ time. Afkøling: ca 3 timer Trækketid: max. 1 døgn. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 
4-6 personer.
 
# Ingredienser
til Kalv i tunsauce:
1250 g kalvekød, fx udbenet kølle, tykkam eller inderlår 
2 ansjosfileter 
 
Court-bouillon:
1 l vand 
1 gulerod 
1 løg 
2 hele nelliker 
1 laurbærblad 
6 hele peberkorn 
1 bdt persille 
skal af ½ usprøjtet citron 
 
Tunsauce:
1 dåse tun i olie (150 g) 
2 ansjosfileter 
ca ½ dl kogelage fra kødet 
½-¾ dl olie 
saft af 1 citron 
lidt peber 
2 spsk kapers 
Ufarvet bomuldsgarn 
*
Sådan laves Kalv i tunsauce:
1. Det er en fordel at begynde dagen før: 
Befri kødet for eventuelle hinder og sener.
Snør det med garnet. 
Del ansjosfileterne et par gange og pres dem under snøringen
hist og her. 
 
2. Kom vandet i en stor gryde. 
Pil løget, stik nellikerne i og læg det i gryden sammen med
den skrællede gulerod, laurbærblad, peberkorn, persille og citronskal. 
Bring kogelagen i kog. 
 
3. Læg kødet i gryden og lad det koge for svag varme under
låg, til det er mørt, ca 1½ time. 
 
4. Lad kødet afkøle, gerne i suppen. 
 
Tunsauce:
5. Kom tunfisken i blenderen eller i en skål sammen med
ansjosfileterne og kogelagen fra kødet. 
Blend et øjeblik, til tunfisken er moset, eller rør og gnid
det godt sammen. 
Hæld olie i tunfiskemosen i en tynd stråle, mens blenderen
er i gang, eller pisk det godt sammen i en skål. 
Konsistensen skal være cremet. 
 
6. Smag saucen til med citronsaft og peber. 
Vend kapers i saucen (de skal ikke blendes). 
 
Anretning:
7. Fjern bomuldsgarnet og skær kødet i tynde skiver. Læg dem
taglagt på et fad. 
Hæld saucen over og stil det koldt og tildækket til næste
dag. 
Server godt hvidt brød til, fx Baguette, Flûtes eller
Bondebrød.
 
Tips: En rest kalvesteg eller kogt kalvekød kan
tilberedes med denne sauce. 
Ansjoserne er salte, derfor skal der ikke salt i retten. 
Retten kan også tilberedes med hønsebryst, der dog kun skal
koge i ca 30 min. 
 
En variation af tunsaucen, der ses mindst lige så hyppigt i
Italien: 
Mos tun og ansjoser og gnid det sammen med 150 g mayonnaise.
Rør kold kogelage i, til konsistensen er tilpas, dvs.
temmelig flydende. 
Smag til med citron og peber. 
 
Kødet kan fryses. Holdbarhed: ca 4 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------