 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Kogetid: ca ½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 6 personer.
   
# Ingredienser
til Kalveblanquette:
1 kg lyst kalvekød af bov, tykkam eller bryst 
ca 5 dl vand eller lys bouillon 
1 løg 
2 hele nelliker 
1 gulerod 
 
Krydderurtebuket: 
1 kvist timian 
1 bdt persille 
1 laurbærblad 
 
Endvidere:
200 g små hvide champignon 
100 g små løg 
evt. persille 
 
Opbagning: 
30 g smør 
30 g hvedemel 
ca 3 dl suppe fra kalvekødet 
 
Legering:
2 æggeblommer 
2 dl fløde 
salt og peber 
*
Sådan laves Kalveblanquette:
1. Puds kødet fri for sener og hinder og skær det i 3 cm
store terninger. 
 
2. Kom kødet i en gryde og hæld vand (bouillon) ved, så det
netop dækker. 
Bring det i kog og skum suppen. 
 
3. Tilsæt det pillede løg, hvori er stukket hele nelliker,
den skrællede, delte gulerod og krydderurtebuketten. 
Kog under låg ved svag varme, til kødet er mørt, ca 1½ time.
 
4. Tag kødet op af suppen og hold det varmt, tildækket i et
varmt fad. 
Skær guleroden i tynde skiver, læg dem ved kødet. 
 
5. Skær roden af champignonerne og skyl dem kort og koldt i
rindende vand. 
Tryk dem straks tørre. 
Pil løgene. 
 
6. Kog champignon og løg 5 min. i suppen. 
Tag begge dele op og hold dem varme i tildækket i en skål.
Si suppen. 
 
Opbagning:
7. Smelt smørret i en gryde, uden at det tager farve. 
Rør melet i og rør det til en glat, ensartet masse. 
Rør lidt efter lidt ca 3 dl af den siede suppe i denne
opbagning og rør saucen glat. 
Lad den koge nogle min. og tag gryden fra varmen. 
 
Legering:
8. Pisk æggeblommer og fløde sammen i en skål. 
Pisk lidt af den varme sauce i og kom det hele tilbage til
saucen i gryden, der må være gået helt af kog, ellers skiller saucen. Smag til
med salt og peber. 
 
Anretning:
9. Hæld svampe og løg (tag lidt fra til pynt) over kød og
gulerodsskiver, dæk med den varme sauce, pynt med de resterende svampe og løg
og drys evt. med persille. 
Server straks med pillekartofler og/eller hvidt brød. Fx Flûtes
eller Fletbrød. 
 
Tips: Andre grønsager kan bruges, lad sæsonen
bestemme. 
Vigtigt er det, at de ikke er tilbøjelige til at koge ud, så
rodurter eller andre faste grønsager som asparges, majroer eller ærter er
bedst. 
I Frankrig tilsmages blanquetter ofte med lidt reven muskat.
 
INFO: En blanquette er en lys stuvning. Blanquette de veau
er fransk for kalvekød, hvor hverken kalvekød eller smør er brunet i
madlavningsprocessen. At afstå fra at brune kød og fedt på denne måde er at
koge dem en blanquette.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------