Denne ret smager lige så frisk, som den ser ud. Prøv at få
babygrønsager, da de er smukkere og smager bedre i denne ret.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
2 spsk jordnøddeolie
1 tsk kinesisk femkrydderi
75 g babygulerødder, halverede
2 stilke bladselleri, skivede
2 babyporrer, skivede
50 g sukkerærter
4 babycourgetter, halverede på langs
8 babymajs
225 g fast, marineret tofu, i tern
4 spsk frisk appelsinsaft
1 spsk klar honning
selleri blade og appelsinskal, til pynt
kogte ris eller nudler, tilbehør
* Tilberedning
1. Varm olien i en forvarmet wok eller stor pande, til den
er næsten rygende.
2. Tilsæt kinesisk femkrydderi, gulerødder, selleri, porrer,
sukkerærter, courgetter og babymajs og lynsteg i 3-4 min.
3. Tilsæt tofu og svits yderligere 2 min under forsigtig
omrøring, så tofuen ikke går i stykker.
4. Rør appelsinsaft og honning i wokken, dæmp varmen og kog
i 1-2 min.
5. Hæld retten op på et fad, pynt med selleriblade og
appelsinskal og server med ris eller nudler.
Næringsindhold:
Kalorier 130. Sukker 8 g. Proteiner 6 g. Fedt 8 g. Kulhydrater
8 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
VARIANT
Citronsaft vil være lige så lækker som appelsinsaft i denne
ret, men brug så 3 spsk i stedet for 4 spsk.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.