 
 
   
Forret Suppe. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 30 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Kartoffelsuppe, enkel
750 g store melede kartofler 
1 skive selleri (ca 100 g) 
500 g løg 
25 g smør 
1,25 l bouillon eller vand 
1 kvist timian 
salt og hvid peber 
1 dl fløde 
1 bdt purløg 
*
Sådan laves Kartoffelsuppe, enkel
1. Skræl kartofler og selleri. 
Pil løgene. Skær grønsagerne i mindre stykker. 
 
2. Varm smørret i en stor gryde og svits de delte grønsager
heri, uden at de tager farve. 
Sådan frigøres smagen bedst. 
 
3. Hæld bouillonen eller vandet i gryden og lad grønsagerne
mørne for svag varme under låg 25-30 min. Fjern timiankvisten. 
 
4. Purer grønsagerne gennem en sigte eller i blender ad et
par gange. 
Kom grønsagspureen i en ren gryde og pisk fløden i. 
Bring suppen i kog og smag til med salt og peber.
 
5. Klip purløgen og drys den i suppen i serveringsøjeblikket.
 
Tips: Server Grahamsboller eller Flûtes
til. 
Suppen kan serveres med sprødristede baconterninger eller
hvidløgsristede franskbrødsterninger. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------