På en ægte diner kan du altid få den klassiske
kirsebærtærte, som agent Cooper i Twin Peaks har udødeliggjort. Kirsebærtærte serveres
ofte på amerikanske helligdage. Den skal prøves!
Til 5-6 personer. Tilberedningstid:
20 min. Hviletid: ½ time. Bagetid: 45 min. Fryseegnet
# Ingredienser
Dej:
150 g smør
175 g (3 dl)
hvedemel
1-2 spsk iskoldt vand
750 g udstenede,
friske kirsebær
85 g (1 dl) melis
½-1 dl Peter Heering
¾ dl piskefløde
* Fremgangsmåde
1. Hæld melet ud på
køkkenbordet.
Hak smørret i og
gnid det sammen, til blandingen er grynet.
Tilsæt 1 spsk koldt vand og ælt hurtigt dejen sammen.
Der skal så lidt
vand i som muligt.
Pak dejen ind i alufolie
og læg den i køleskabet ca ½ time.
2. Fyld et dybt
ovnfast fad (1½ liter) med de udstenede kirsebær.
Drys sukker mellem hvert lag.
Rul dejen ud lidt
større end fadets diameter og læg den over kirsebærrene.
Tryk kanten godt
til.
3. Hvis der er en
flad kant på fadet, væder man den med vand og trykker en tynd stribe dej fast,
inden låget lægges på.
Nu kan det trykkes
godt fast, fx med en gaffel.
4. Lav et hul i
midten af pie 'en og sæt en »skorsten- i (se tips).
5. Stil
kirsebærpie'en på midterste rille i en varm ovn ved 200 °C og lad den bage i 40
min.
6. Tag pie'en ud af
ovnen og fjern skorstenen.
Hæld først likøren
ned gennem hullet; derefter den opvarmede fløde.
Drys låget med melis
i et tyndt, men tæt lag.
Stil pie'en ind i
ovnen igen i 5 min.
7. Kirsebærpie'en
serveres lun, og hvis det skal være ekstra flot med vaniljeis til. Så er der
til 8.
Variationer:
Andre bær og frugter
kan erstatte kirsebærrene, fx stikkelsbær, små, fine blommer, eller en blanding
af solbær og hindbær.
Prøv dig frem med
forskellige måder at krydre på. Ingefær er fx et dejligt krydderi, som kan give
et pift til de mere fersk smagende frugter, som pærer, æbler og bananer.
Tips:
Pie-traditionen
kommer oprindeligt fra England, hvor man spiser dem både som desserter og som
hovedretter. Der kan man også få de specielle piebirds = pie-fugle, som man
stiller ned i fadet, så fuglens hoved stikker op over dejlåget. Fuglen er hul
og virker som en skorsten. Man kan også bruge et stykke makaroni med et hul i.