Logo

Kokos-chokoladekager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kokos-chokoladekager

 
De lyse kager med chokoladeovertræk og kokos kaldes Lamingtons i Australien. Der går mange historier om de elskede kager, og ifølge en af dem skulle lady Lamington, som levede i 1800-tallet, have været i knibe, da hendes mand, baronen, skulle modtage nogle høje herrer. Hun havde kun en tør kage i spisekammeret, men den fik hun tryllet om til nogle skønne snitter.

 
Vores opskrift er dog ikke baseret på en tør kage, og vi giver to versioner af chokoladeovertrækket; en tilberedt med mørk chokolade og en med kakao.
Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 30 min. Fryse-egnede. ca. 16 stk.

 
# Ingredienser til Kokos-chokoladekager:
4 æg
125 g sukker
1 tsk vaniljesukker
125 g hvedemel
25 g smeltet smør

 
Overtræk A:
250 g mørk chokolade
250 g piskefløde

 
Overtræk B:
1 dl mælk
15 g smør
400 g flormelis
3,4 dl kakao (ca. 30 g)

 
Pynt:
200 g kokosmel
*

 
Sådan laver du Kokos-chokoladekager:
Tænd ovnen på 180 °C og smør en firkantet form (20x20 cm) med smør.
Pisk æg og sukker med en håndmikser i ca. 5 min., til det bliver en tyk og luftig creme.
Pisk vaniljesukker i.
Sigt melet og vend det i æggemassen lidt ad gangen med let hånd.
Vend smeltet smør i dejen og hæld den i formen.
Sæt den midt i ovnen i ca. 30 min.
Tjek med en tandstikker, om kagen er gennembagt og lad den afkøle i formen i 10 min., før den vendes ud på en rist.
Tilbered chokoladeovertræk efter opskrift A eller B.

 
A: Hak chokoladen groft og smelt den sammen med fløden over svag varme eller vandbad.
Rør det blankt.

 
B: Smelt smør og mælk sammen.
Sigt flormelis og kakao sammen og rør det i.
Rør det over svag varme, til det er blankt og glat.

 
Bred kokosmel ud på en bakke eller bradepande.
Skær "skorperne" af kagen og skær den i 16 kvadrater (ca 5x5 cm).
Dyp kagerne en ad gangen i chokoladeovertræk og vend dem i kokosmel.
Stil dem til afkøling på en rist i min. 1 time. Opbevar kagerne i en kagedåse i op til 3 dage.

 
TIPS:  Kagerne er nemmest at overtrække, hvis de er bagt dagen i forvejen. Læg evt. de udskårne kager i fryseren i ½ time, før de skalovertrækkes.
I en snæver vending kan du bruge en færdigkøbt kage fx en sandkage.


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.194 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her