Kreolerstegen har et
spændende fyld og saucen kan man gøre så mild eller så krads, man vil.
Kreolerstegen er
velegnet som gæstemad - så serverer man kokosmel, rosiner, ristede løg og
ristede mandler eller jordnødder til i små skåle.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid:
ca 2 timer.
# Ingredienser
1 kg svinekam uden
ben og svær
75 g smør
3-4 dl bouillon,
evt. af terning
evt. maizenamel
Fyld:
250 g hakket
flæskekød
salt, peber fra kværn
2 æg
2 løg
2 spsk karry
1-2 bananer
* Tilberedning
1. Skær et dybt
længdesnit i kammen, men ikke helt igennem.
Bred de to »sider«
ud og bank dem let mellem to stykker smørrebrødspapir, fx med en kagerulle
eller med siden af en kødhammer.
2. Rør en fars af
flæskekød, krydderier, æg og det ene finthakkede løg.
Tilsæt 1 spsk karry,
eller efter smag.
3. Bred farsen ud i
et jævnt lag på kødet.
Det skal ikke gå
helt ud til kanten.
Pil bananerne og læg
dem i forlængelse af hinanden midt på farsen.
Skær overflødige
ender af.
4. Rul stegen
forsigtigt sammen og bind omkring den med bomuldsgarn (se nederst).
5. Brun stegen i .50
g smør, hvori der er svitset 1 spsk karry.
Brun de pillede,
kvarte løg i gryden; tilsæt resten af smørret.
Spæd med halvdelen
af den kogende bouillon.
Læg låg på og lad
kødet stege ved svag varme i ca 1 time.
6. Tag stegen op og
lad den hvile i et kvarter.
7. Si skyen og bring
den i kog sammen med resten af bouillonen.
Lad det koge lidt
ind.
Evt. kan saucen jævnes med lidt maizenamel, men det er ikke nødvendigt.
Smag den til; den skal smage godt af karry.
8. Kreolerstegen
serveres i tykke skiver, og man giver masser af løse ris til.
---
INFO: kreoler, oprindelig betegnelse for personer, der var
født i de spanske kolonier i Amerika af spanske forældre, og som i reglen havde
en lavere status end de spaniere, der opholdt sig i kolonierne, men var født i
moderlandet Spanien. Betegnelsen kom siden til at omfatte efterkommere af især
sydeuropæiske indvandrere på det amerikanske kontinent.
Ordet kreoler kommer af spansk criollo 'indfødt', af portugisisk crioulo,
diminutiv af cria 'person, der er vokset op i en andens hjem, opfostring'.
|
Ordet er desuden blevet brugt om efterkommere af frigivne slaver
af blandet fransk og afroamerikansk herkomst (creoles of colour); efter
borgerkrigen mistede disse deres privilegier.
I dag har begrebet flere steder fjernet sig helt fra det
biologiske udgangspunkt og har snarere et kulturelt betydnings-indhold, og det
bruges derfor ofte forskelligt fra område til område. I Vestindien anvendes det
fx om personer med en særlig livsstil uden hensyn til afstamning.