I sommermånederne er
der masser af friske krydderurter at få. De er nemme at dyrke selv, på en lille
plet i haven, i altankassen eller i vindueskarmen.
Klip rigeligt af urterne til salatskålen og til smørrebrødet. Det liver op - og
så er det sundt!
Indhold - klik og se
1. Hjulkrone
2. Salvie
3. Dild
4. Purløg
5. Merian
6. Persille
7. Timian
8. Rosmarin
9. Mynte
10 Estragon
Basilikum
Basilikum er en
vidunderlig urt at have stående, for jo mere man klipper af den, desto
kraftigere vokser den. Der findes både en grøn og en vinrød art. De smager ens,
men den røde er måske mere dekorativ. Basilikum bruges til alt med tomat, til
grønsager, salater, spaghettiretter og i fars.
Dild
Dild er en af de
nemmeste krydderurter at dyrke. De friske kviste bruges især til fisk og
skaldyr, til lammekød, kartofler samt til sauce og kryddersmør. Skærmene bruges
til syltning, men man kan også klippe de friske blomster af og koge dem med
kartofler eller drysse på fisk.
Estragon
Hvis De selv vil
dyrke estragon, så skal De vælge den franske art. Der findes også en ukrainsk,
men den smager ikke af noget. Estragon har en meget fin smag, der går godt til
alle slags grønsager, til svinekød og kyllinger samt til fisk. Estragon giver
også den fineste smag til sauce og kendes især fra Bearnaisesauce.
Hjulkrone
Hjulkronen dyrkes
mest for sine blomster. Ganske vist påstås det, at de nye blade smager som
agurk, men duft og smag er ganske svag. De blå blomster, derimod, liver op i
salatskålen; man kan fryse dem ind i isterninger (med danskvand ellers bliver
terningerne tågede) og man kan drysse dem over frugttærter.
Merian
En af de mange
krydderurter vi har fået fra middelhavslandene. Vild merian kendes under navnet
Oregano, et krydderi der er velkendt fra det italienske og græske køkken. Begge
dele kan bruges til postejer, fars, tomat- og æggeretter, til krydderbrød og
meget andet.
Mynte
Der findes mange
forskellige arter af mynte, og de har alle den karakteristiske smag i stærkere
eller svagere grad. Den bruges bl.a. til gelé (til lam) sammen med grønsager
(prøv med ærter) samt til desserter, bagværk, te og kolde sommerdrikke.
Persille
Persillen er vel nok
vores mest almindelige krydderurt. Den findes både som kruspersille - det er
den, vi altid hakker - og som bredbladet persille. Den sidste har en lidt
kraftigere smag og egner sig godt til supper og sauce samt til pynt.
Purløg
Også en meget
anvendt krydderurt her i landet. Den giver en ganske fin løgsmag. Den skal ikke
hakkes men i stedet klippes fint.
Fås hos grønthandleren i potter til at klippe af.
Rosmarin
Rosmarin er en meget
kraftigt smagende krydderurt. Gå forsigtigt til værks, når du bruger den.
Bladene ligner nærmest små fyrrenåle. Frisk rosmarin er herligt til lamme- og
svinekød samt til fjerkræ og vildt. Brug den også i olie-eddike marinader.
Gå til toppen af siden
Salvie
Salvie er også en
urt med en gennemtrængende smag, så man skal dosere med forsigtighed. Brug den
til fede retter, som fx flæskesteg, til fede fisk, kalkun og kalvekød.
Timian
Denne krydderurt
kendes især fra gule ærter og fra krydderbuketter og suppevisk. Men den er også
velegnet til grønsager, i marinader og supper - samt til lever.
Der findes mange
andre krydderurter end de her nævnte. Nogle bruges mest som pynt, fx karse og
brøndkarse. Andre er nye på vore breddegrader, fx citronmelisse, hvis fine
blade har en pragtfuld duft af citron. Brug den til fisk, kalvekød og kylling.
Nogle af de mere
gammeldags urter er nasturtium (tallerkensmækkeren) og calendula (morgenfrue).
Fra begge planter kan man bruge blomsterne både til pynt og til at give smag.
Bladene fra tallerkensmækkeren har en dejlig peberagtig smag. Prøv dem i en
salat eller som pynt på kager og desserter.
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se
opskrifter på sommermad HER
Gå til toppen af siden