 
 
   
Sylte og leverpostej hører til julebordets klassikere, men
derfor kan man jo godt for variationens skyld prøve fx en lækker Kylling i
persillesky, Andepostej,
Grønsagsterrine
eller Grønsagsrand.
 
# Ingredienser
1 stor dansk landkylling 
2 gulerødder 
3 stilke blegselleri 
1 løg 
1 spsk salt pr. liter vand 
10 hele peberkorn 
5 hele stk allehånde 
2 laurbærblade 
2 store bundter persille
2 spsk friskhakket kørvel (evt. frossen) 
 
Til lagen: 
8 dl siet og klaret lage 
12 blade husblas 
salt og peber 
 
* Tilberedning
Kom kyllingen i en gryde og hæld vand på. 
Bring det i kog og skum. 
Tilsæt gulerødder, blegselleri, delt løg og krydderier. 
Kom salt i. 
Kog under låg i ca. 1 time, eller til kødet er mørt. 
Tag det op med en hulske og befri det for ben, skind og 
brusk. Skær kødet i små terninger. 
Bland det med ca. halvdelen af den finthakkede persille. 
Si lagen og klar den. 
Det gøres· ved at piske et par æggeskaller og 
1 æggehvide i lagen. 
Bring lagen til kogepunktet, mens der piskes. 
Si den derefter gennem en sigte beklædt med et løstvævet
klæde. 
 
Mål 8 dl af lagen fra. Læg husblassen i koldt vand. 
Knug den fri for vand og smelt den i lidt lage. 
Kom fjerkræ/persilleblandingen i en form på ca. 1 liter. 
Hæld den afsvalede lage over. 
Bland resten af den hakkede persille og kørvel og 
fordel det over som et grønt lag. Dæk med lidt lage. 
Lad formen stå i køleskab til serveringen. 
 
Tips: 
I stedet for fjerkræ kan der bruges kalvekød (bov, bryst
eller skank). 
 
Se alle de bedste opskrifter med Julemad og Gl. dansk mad
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv:
Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------