 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Ovntid: 1-1½ time. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Kylling med spinat og mozzarella
1 stor kylling (1200 g) 
500 g frisk spinat 
100 g mozzarella ost 
2 fed hvidløg 
olie 
salt og peber 
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kylling med spinat og mozzarella
1. Gå kyllingen efter for fjerposer m.m. Se Kylling. 
Hak indmaden med en skarp kniv. 
 
2. Skyl spinaten godt i koldt vand og nip den for grove
stilke. 
Skær halvdelen af mozzarellaen i små terninger.
 
3. Sæt ovnen på 200 °C. 
Smør det ovnfaste fad med lidt olie. 
 
4. Krydr kyllingen ind- og udvendigt med salt og peber. 
 
5. Tryk vandet af spinaten og bland den med osteterninger,
knust hvidløg og den hakkede indmad. 
Fyld kyllingen med dette. 
Tiloversbleven spinat og ost, skåret i skiver, lægges over
spinaten i fadet. 
Læg kyllingen ovenpå. 
 
6. Dryp kyllingen med olie og sæt den i ovnen, 1-1½ time,
til spinaten er faldet sammen og osten smeltet. 
 
7. Tag fyldet ud. 
Del kyllingen i passende stykker og server spinatfyldet til.
Server spaghetti eller et godt brød til. 
 
Tips: Pas på, at osten i det ovnfaste fad ikke bliver
for mørk, så bliver den bitter. 
Spinaten kan dampes et par min. i lidt smør eller olie og
med det vand, der hænger ved, inden den fyldes i kyllingen. 
Frossen, helbladet spinat kan også bruges. 
Den skal bare tø igennem først. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------