
  
   
Hjemmelavet kyllingefond kogt på skrog og skønne grønsager,
så den er et perfekt udgangspunkt for lækre gryderetter eller supper. Her får
du opskriften der giver ca 1½ liter dejlig kyllingefond.
 
# Ingredienser
2 spsk olie 
1 gulerod, skrællet og hakket 
1 løg, pillet og hakket 
2 bladselleristængler, hakkede 
1 porre, skyllet og skåret i skiver 
1 laurbærblad 
1 timiankvist 
3 fed hvidløg, pillede 
2 spsk tomatpuré 
2 spsk hvedemel 
1 kg rå kyllingeben 
havsalt og sort peber 
 
* Tilberedning
Varm olie i en stor
suppegryde og tilsæt grønsager, krydderurter og hvidløg. 
Steg ved middelvarme
under jævnlig omrøring, indtil grønsagerne er gyldne. 
Rør tomatpuré og mel
i og steg i endnu 1 min. 
Kom kyllingeben i og
hæld så meget koldt vand over, at det dækker. 
Krydr med en smule
salt og peber. 
Bring det i kog og skum overfladen. 
Skru ned for varmen og lad det simre i 1 time. 
 
Lad fonden stå i 2
min, hæld den derefter igennem en fin si og lad den afkøle. 
Stil den i køleskabet og brug den i løbet af fem dage eller frys den ned i
mindre portioner i op til tre måneder. 
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.