I denne lækre ret sættes strimler af kyllinge- eller oksekød på
spid, de grilles og serveres med en krydret jordnøddesauce.
6 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 2¼ time. Tilberedning:
15 min.
# Ingredienser
4 kyllingebrystfileter uden skind og ben
eller 750 g oksetyksteg
MARINADE
1 lille løg, fint hakket
1 fed hvidløg, presset
2½ cm frisk ingefær, revet
2 spsk mørk sojasauce
2 tsk chilipulver
1 tsk stødt koriander
2 tsk farin
1 spsk citron- eller limesaft
1 spsk vegetabilsk olie
SAUCE
3 dl kokosmælk
4 spsk jordnøddesmør
1 spsk fiskesauce
1 tsk citron- eller limesaft
salt og peber
* Tilberedning
1. Kyllinge- eller oksekød afpudses med en skarp kniv og
skæres i tynde strimler, ca. 7 cm lange.
2. Marinade: Kom alle ingredienser i et fladt fad og rør dem
godt sammen.
Tilsæt kødstrimler og vend dem i marinaden.
Dækkes med husholdningsfilm og marineres i køleskab i 2
timer, gerne natten over.
3. Tag kødet op af marinaden og sæt det - som en harmonika -
på udblødte bambus- eller træspid.
4. Steg spiddene under en forvarmet grill i 8-10 min. De
vendes hyppigt og pensles med marinaden, indtil de er gennemstegte.
5. Sauce: Rør kokosmælk, jordnøddesmør, fiskesauce og
citron- eller limesaft sammen i en gryde.
Bringes i kog og koger 3 min. Smages til med salt og peber.
6. Hæld saucen i en skål og server den med satayspiddene.
Næringsindhold:
Kalorier 314. Sukker 8 g. Proteiner 32 g. Fedt 16 g.
Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 4 g.
INFO:
Satay, eller sate i indonesisk stavning, er en sydøstasiatisk ret med krydret,
grillet og grillet kød, serveret med en sauce. De tidligste tilberedninger af
satay menes at stamme fra det javanske køkken, men har spredt sig til næsten
overalt i Indonesien, hvor det er blevet en nationalret.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.