 
 
   
Forret Suppe. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 5 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.  Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Kyllingesuppe, kinesisk
500 g kyllingebrystfileter 
100 g champignon 
½-1 dl bambusskud 
200 g asparges, grønne eller hvide 
½ tsk maizenamel 
1 æggehvide 
½ dl sesam- eller jordnøddeolie 
1 l hønsebouillon 
salt og peber 
* 
Sådan laves Kyllingesuppe, kinesisk
1. Befri kyllingekødet for skind og skær kødet i tynde
strimler. 
Skær rodskiven af champignonerne, skyl dem koldt og kort og
tør dem. 
Skær dem i tynde skiver. 
Skær bambusskuddene i tynde stave. 
Skræl aspargesene fra hoved mod fod, hvis der bruges hvide. 
Grønne skal ikke skrælles, men blot befries for en evt træet
ende. 
Skær aspargesene i 2-3 cm lange stykker. 
 
2. Pisk maizenamel og æggehvide sammen og vend
kyllingestrimlerne heri. 
 
3. Varm olien i en tykbundet gryde. 
Svits kødet kort og tag det op. 
Svits bambusskuddene et par min. 
Kom champignonerne i gryden og lad dem snurre med et par min.
De skal ikke tage farve. 
 
4. Hæld hønsebouillon i gryden og lad den koge op. 
Tilsæt kyllingekød og asparges. 
Lad suppen koge ved svag varme og uden låg ca 5 min. 
Smag til med salt og peber. 
 
5. Server suppen dampende hed i varme suppeskåle. 
Server Flûtes eller
Kuvertbrød til.
 
Tips: Drys gerne med friskhakket brøndkarse i
serveringsøjeblikket. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------