Forret Suppe. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 50 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kyllingesuppe, krydret
400 g benfrit kyllingekød (fx lår eller bryst)
75 g smør
2 løg
1 fed hvidløg
1 tsk karry
1 knsp cayennepeber
1 tsk stødt koriander
1½ l vand eller kyllingesuppe
salt og peber
Endvidere:
2 gulerødder
1 porre
3 spsk langkornede ris
1 spsk friskhakket persille
*
Sådan laves Kyllingesuppe, krydret
1. Skær kyllingekødet i mundrette stykker. Krydr det med
salt og peber.
Pil og hak løg og hvidløg.
2. Smelt smørret i en gryde og svits løg og hvidløg klare.
Tilsæt karry, cayennepeber og koriander og lad krydderierne
svitse med et øjeblik.
3. Kom kyllingestykkerne i gryden, vend dem hyppigt i 5 min.
for lav varme.
4. Skræl gulerødderne og skær dem i terninger.
Skær rodskiven og det øverste grønne af porren, skyl den
grundigt og skær den i ringe.
5. Vend grønsagerne i gryden med kyllingekødet og tilsæt
vand eller kyllingesuppe.
Lad suppen snurre ved svag varme og under låg i ca 30 min.
Tilsæt risene og lad suppen koge yderligere 20 min, til
risen er mør.
Smag til med salt og peber.
6. Server suppen dampende varm, drysset med friskhakket
persille.
Server Flûtes eller
Kuvertbrød til.
Tips: Suppen kan koges på en hel kylling.
Skær kødet fra benene.
Kog skroget af i 1½ l vand med 1 løg, 1 gulerod og salt ca ¾
time under låg.
Fjern skroget og si suppen, der nu er klar til brug i
retten.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------