Frokost. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 30-40 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Løgfad med hytteost
4 løg
1 gulerod
50 g smør
1 tsk karry
Endvidere:
4 æg
200 g hytteost
2 dl mælk
salt og peber
ovnfast fad
*
Sådan laves Løgfad med hytteost
1. Pil løgene og skær dem i tynde' skiver.
Skræl guleroden og riv den groft.
2. Varm smørret på en pande, uden at det tager farve.
Svits karryen kort heri, så frigøres smagen bedst.
Tilsæt løg og gulerod og lad begge dele svitse ved svag
varme 3-4 min.
Tag panden fra varmen og lad blandingen køle af.
3. Sæt ovnen på 200 °C.
Sæt en bradepande med vand ind.
Pisk æg, mælk og hytteost sammen i en skål.
Rør de afkølede grønsager i æggeblandingen.
Smag til med salt og peber.
4. Fordel fyldet i et velsmurt ovnfast fad og sæt retten i
det forvarmede vandbad midt i ovnen 30-40 min.
Vandet skal kun gå 2/3 op ad formen.
Overfladen skal være gylden.
Dæk løst med alufolie eller pergamentpapir, hvis overfladen
bliver for mørk.
Tips: Spis mørkt brød til.
Selleri, pastinak eller anden rodfrugt kan erstatte
guleroden.
Fyldet kan også bages i små portionsskåle.
Så skal bagetiden nedsættes med 10 min.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Løg
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------