Forret. Arbejdstid: ½ time Stegetid: ½-1 minut. Kogetid, sauce: 10-15 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Laks i skiver med grøn sauce
ca 600 g rå laksefilet
50 g smør
salt og peber
Grøn sauce:
2 dl piskefløde
2 dl tør hvidvin
1 bdt purløg
1 bdt brøndkarse
1¾ dl cremefraiche (38%)
salt og peber
*
Sådan laves Laks i skiver med grøn sauce
1. Fjern ben og skind omhyggeligt og skær laksestykket ud i
8 tynde skiver med en skarp kniv.
Fiskehandleren gør det gerne.
Grøn sauce:
2. Kom piskefløde og hvidvin i en lille, tykbundet gryde og
lad det koge ind til ca det halve ved god varme uden låg.
3. Snit eller klip purløgen fint.
Nip brøndkarsebladene fra stilken og hak de fleste. Gem lidt
til pynt.
Kom purløg og hakket brøndkarse i saucen.
4. Tilsæt cremefraichen under omrøring, og varm saucen
igennem til kogepunktet.
Smag til med salt og peber.
Saucen må ikke stå og koge, efter at cremefraichen er rørt
i, så »fnugger« den.
5. Varm smørret godt på en pande.
Krydr laksefileterne med salt og peber og steg dem kort på
den ene side.
De skal netop skifte farve.
Steger de bare et halvt minut for længe, mister de saft og
blødhed.
6. Anret straks laksen på varme tallerkener, læg saucen ved,
eller fordel først sauce på tallerkenerne og læg laksen ovenpå.
Pynt med brøndkarse og server straks med Flûtes, Croûtoner,
ristet brød eller Kuvertbrød
til.
Tips: Krydderurterne i saucen kan varieres med
havesyre og dild eller irøres lidt fintreven peberrod.
Helbladet, dampet spinat kan serveres til.
Se alle de bedste opskrifter med Laks
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------