 
 
   
En luksusret med
dejlig aroma. Laksen dampes forsigtigt på en bund af tyndt strimlede rodfrugter
i vin og fløde. Med sin herlige duft og smag spreder den glæde hos gæsterne, og
kokken kan med rette være stolt. Vil du imponere vennerne, er denne laks
perfekt! 
Tid: 35-40 min. 4 pers.
 
# Ingredienser
500 g lakse filet 
saft af ½ citron 
1 tsk salt 
¼ tsk peber 
1 gulerod 
1 stykke selleri (ca
100 g) 
1 mellemstor porre 
1 løg 
2-3 kviste dild 
1½ dl hvidvin 
1½ dl piskefløde 
1-2 spsk smør 
 
* Fremgangsmåde
1. Dryp laksefileten
med citron. 
Drys med salt og peber. 
Skær evt. fileten i
5-6 cm brede skiver, hvis den er stor. 
 
2. Skræl gulerod og
selleri og skær dem i fine strimler, 2 cm lange. 
Skyl porren og skær
den i strimler. Hak løg og dild. 
 
3. Bred alt det
grønne ud i en sauterpande. 
Bland hvidvin og
piskefløde, og hæld det over grønsagerne. 
 
4. Læg fisken øverst
i gryden. 
Fordel smørklatter henover og læg låg på. 
 
5. Lad gryden koge
ved svag varme 10-15 min eller til fisken er helt uigennemsigtig og fast. 
 
6. Server retten med
knuste kartofler. 
 
Tips: Du kan forberede retten i god tid og så koge
den straks inden serveringen. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Fisk eller med Laks
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------