 
 
   
Marineret i chili og kokos og sat på træspid - den klassiske
måde at servere lammekød med en sataysauce på. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 35 min.
Tilberedning: 25 min. 
 
# Ingredienser
450 g lammefilet 
1 spsk mild karrypasta 
1½ dl kokosmælk 
2 fed hvidløg, pressede 
½ tsk chilipulver 
½ tsk spidskommen 
 
SATAYSAUCE 
1 spsk majsolie
1 løg i skiver 
6 spsk jordnøddesmør 
1 tsk tomatpuré 
1 tsk frisk limesaft 
1 dl koldt vand 
 
* Tilberedning
1. Skær kødet i tynde skiver med en skarp kniv og læg det i
et stort fad. 
 
2. Rør karrypasta, kokosmælk. hvidløg, chilipulver og
spidskommen sammen i en skål. 
Hæld det over kødet, vend det godt og lad det marinere i 30 min.
 
3. Sataysauce: Varm olien i en stor wok og svits løget under
omrøring i 5 min. 
Dæmp varmen og svits yderligere 5 min. 
 
4. Rør jordnøddesmør, tomatpuré, limesaft og vand i. 
 
5 Sæt lammekødet på træspid og gem marinaden. 
 
6. Grill spiddene 6-8 min under en varm grill. Vend dem en
gang. 
7. Hæld marinaden i wokken, bring den i kog og kog i 5 min. 
Server lammespiddene med sataysaucen. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 501. Sukker 6 g. Proteiner 34 g. Fedt 37 g.
Kulhydrater 9 g. Mættede fedtsyrer 10 g. 
 
 


 
Kokkens tip
Udblød træspiddene i 30 min i koldt vand inden grillningen
for at forhindre, at de brænder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Lammekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.