Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 35 min. Stegetid: 3-4 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Lammetunger
10-12 lammetunger (ca 750 g)
Kogelage:
1 l vand
1½ tsk salt
5 hele peberkorn
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 laurbærblade
Til stegning: 50 g smør
Endvidere:
1-2 fed hvidløg
1 bdt persille
*
Sådan laves Lammetunger
1. Skyl lammetungerne i koldt vand og kom dem i en gryde.
Hæld vand ved så det dækker, og tilsæt salt, peberkorn,
pillet, halveret løg, pillet hvidløg og laurbærblade.
2. Bring tungerne i kog og skum omhyggeligt.
Lad tungerne koge småt under låg ca 35 min., til de er møre.
Stik i tungespidserne, en kødnål skal gå nemt igennem.
3. Tag tungerne op og flå eller skrab skindet af.
Det går nemmest, mens de er varme.
Læg et let snit ned langs tungernes midte og kræng skindet
til hver side, skrab tungerne på undersiden, her er skindet for tyndt til at
flå.
4. Smelt smørret gyldent på en pande.
Skær tungerne igennem på langs og steg dem 1½-2 min. på hver
side.
5. Pil og knus hvidløget. Skyl, tør og hak persillen.
Krydr lammetungerne med hvidløg, drys persille over og
server straks.
Server godt brød, Bondebrød
eller Landbrød
samt grøn salat eller Bønnespiresalat,
kinesisk til.
Tips: Hvidløg og persille kommes i stegesmørret og serveres
til.
Lammetunger i kaperssauce:
Kog lammetungerne møre, flå dem og hold dem varme.
Si suppen og brug den til saucen, se Kaperssauce, varm.
Se alle de bedste opskrifter med Lam
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------