Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid i alt: ca 10 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Lever Stroganoff
500-600 g kalvelever
2 løg
150-200 g champignon
50 g smør
½ spsk mild paprika
2,5 dl bouillon
1 spsk konc. tomatpuré
1 tsk (dijon)sennep
2-3 spsk cremefraiche (38%) eller piskefløde
ca 2 spsk hvedemel
salt og peber
*
Sådan laves Lever Stroganoff
1. Befri leveren for hinder og sener og skær den i
fingerstore strimler.
2. Pil løgene og hak dem groft eller skiv dem.
Skær rodskiven af svampene, skyl dem kort og koldt, tør dem
let.
Skær dem i kvarte eller skiver, efter størrelse.
3. Varm smørret i en gryde og svits løgene gyldne.
Svits også svampene gyldne heri og tag løg og svampe op.
4. Vend leverstykkerne i salt- og peberblandet mel.
Varm det resterende smør i gryden og brun leverstrimlerne
kort.
Drys paprika over, vend igen, spæd med bouillon og lad det
koge op.
Tilsæt tomatpureen, den jævner let.
Lad atter retten nærme sig kogepunktet.
5. Kom løg og svampe ned til leverstykkerne og vend let.
Tilsæt mere bouillon (vand), hvis der ikke er nok, leveren
skal næsten være dækket.
6. Lad retten koge 5-7 min. for svag varme under låg og smag
til med salt og peber.
7. Bland sennep og cremefraiche (piskefløde) og rør det i
retten.
Varm den til lige under kogepunktet, den bør ikke stå og koge,
hvis der er brugt cremefraiche.
Tips: Kartoffelmos ledsager ofte Stroganoff -
tilberedninger og er også fin her.
Men også løse ris eller pasta, fx Fettuccine
verdi, er godt.
Og en frisk salat, fx med mormordressing.
Det er vigtigt, at leveren ikke koger for længe, så bliver
den hård.
Kan fryses. Bedst uden cremefraiche (fløde) og sennep.
Holdbarhed: 6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Lever
INFO: Stroganoff eller Stroganov er en ukrainsk ret med
sauterede stykker kød serveret i en sauce med smetana. Fra sin oprindelse i
midten af det 19. århundredes
Ukraine, er det blevet populært
overalt i verden med betydelig variationer fra den originale opskrift.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------