 
 
   
Frokost Forret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca 1¼ time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 
6 personer.
 
 
# Ingredienser
til Leverpostej, enkel
500 g svinelever 
200 g fersk spæk 
1 (lille) løg 
10 g hvedemel (1 spsk) 
2 dl fløde 
30 g smør 
1 æg 
salt og peber 
Postejform: 1 l 
*
Sådan laves Leverpostej, enkel
1. Sæt ovnen på 180 °C. 
Befri leveren for sener, hinder og årestammer og skær den i
mindre stykker. 
Skær spækket i mindre stykker og del løget et par gange. 
 
2. Mal lever, spæk og løg 3-4 gange gennem kødhakkeren. 
 
3. Kom hvedemel og fløde i en gryde og pisk det sammen. 
Pisk, over svag varme, til det begynder at tykne. 
 
4. Tag gryden fra varmen og pisk smørret i. 
 
5. Rør lever-spækmassen i opbagningen sammen med ægget og
krydr med salt og peber. 
Smør formen godt og hæld blandingen i. 
 
6. Bag leverpostejen i ovnen ca 1¼ time. 
Prøv, om leverpostejen er færdigbagt, ved at stikke i den
med en nål eller en stegegaffel. 
Hænger der intet ved, er den færdig. 
 
Tips: Et par ansjosfileter kan hakkes i farsen. 
Så skal du være varsom med saltning. 
 
Server rugbrød, groft brød, fx Bondebrød, fransk,
eller Flûtes
til. 
Agurker,
syltede eller Asier,
syltede og rødbeder er velegnet tilbehør. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Leverpostej
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------