 
 
   
Denne lyse suppe tilberedes af majs og grønne linser, og den
ligner den traditionelle krabbesuppe med majs. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min. 
 
# Ingredienser
25 g grønne linser 
1 liter grønsagsbouillon 
1 cm ingefær, fint hakket 
2 tsk sojasauce 
1 tsk sukker 
1 spsk Maizena 
3 spsk tør sherry 
325 g majs fra dåse 
1 æggehvide 
1 tsk sesamolie 
salt og peber 
PYNT 
forårsløg, strimlet 
rød chili, strimlet 
 
* Tilberedning
1. Skyl linserne i en sigte. 
Hæld dem i en gryde sammen med bouillon, ingefær, sojasauce
og sukker. 
Bringes i kog og koger for kraftig varme uden låg i 10 min. 
Overfladen skummes. Dæmp varmen, læg låg på og lad suppen simre 15 min. 
 
2. Rør Maizena og sherry sammen i en lille skål. 
Hæld majs og væden fra dåsen samt Maizenablandingen i
gryden. 
Lad det simre 2 min. 
 
3. Pisk æggehviden let med sesamolien og hæld den i suppen i
en tynd stråle, tag gryden fra varmen og rør. Æggehviden vil danne hvide tråde.
Smag til med salt og peber. 
 
4. Fordel suppen i 4 varme skåle og pynt med strimlet
forårsløg og rød chili. 
Serveres straks.
 
Næringsindhold: 
Kalorier 171. Sukker 9 g. Proteiner 5 g. Fedt 2 g.
Kulhydrater 30 g. Mættede fedtsyrer 0.3 g. 
 
 

 
 
Kokkens tip
For at spare tid kan man anvende en dåse grønne linser, 425
g, i stedet for tørrede. 
Hæld linser og majs i en stor gryde sammen med
bouillon og krydderier. 
Bring det i kog og lad det simre 2 min. Fortsæt derefter fra trin 2. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Suppe
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.