 
 
   
Opskrift på sprøde brød med speltmel. Brødene bliver spændstige og smagfulde, og er perfekte kuvertbrød til middagsbordet.
Giver 6 store boller/brød.   Er fryseegnet
 
# Ingredienser
75 g smør 
¾ liter mælk 
25 g gær 
1½ tsk sukker 
1 spsk groft salt 
500 g sigtet speltmel 
700 g hvedemel 
 
Pensling: vand 
Pynt: ½ spsk groft salt og 1 spsk tørret rosmarin 
 
* Tilberedning
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. 
Hæld blandingen i en stor skål og rør gæren ud heri. 
Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). 
Slå dejen godt sammen med en grydeske. 
Fordel dejen i 2 store skåle og dæk dem med fx låg. 
Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 3 timer. 
 
Tag al dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt
igennem. 
Tilsæt evt. resten af melet. 
Form dejen til 6 lige store boller. 
Læg bollerne på en plade med bagepapir - læg dem med 
ca. 2 cm's afstand, så de danner et stort brød. 
Lad brødet efterhæve tildækket i ca. ½ time. 
Pensl det med vand og drys 3 af bollerne med en blanding af
salt og rosmarin. 
Prik alle bollerne tæt med fx en kødnål.
Bag brødet midt i ovnen i ca. ½ time ved 200 °C. 
 
Tips: I stedet for sigtet speltmel kan du anvende
andre typer sigtemel. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Boller
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.