 
 
   
Pandekagerne serveres med æble-sveske-kompot, vaniljeparfait
og citronmelisse på en let kaneldrysset tallerken.  Det er en dessert alle vil elske - store som små
(8 stk.) 
 
# Ingredienser 
VANILJEPARFAIT: 
8 æggeblommer 
½ liter piskefløde 
200 g sukker 
½ stang vanilje 
ÆBLE-SVESKE-KOMPOT: 
150 g sukker 
1½ dl vand 
saft af ½ citron 
1 stang kanel
100 g groftskårne svesker u/sten 
2 skrællede æbler i terninger 
 
PANDEKAGER: 
100 g hvedemel 
100 g sukker 
85 g smør 
4 æggeblommer 
3½ dl sødmælk 
4 æggehvider 
 
MANDEL-CREME: 
2½ dl sødmælk 
2 æggeblommer 
2 spsk sukker 
1 tsk majsstivelse 
korn af ½ vaniljestang 
50 g ristede mandelsplitter 
½ dl Grand Marnier 
 
DESUDEN: 
8 lange tynde appelsinstrimler 
50 g sukker 
½ dl vand 
 
* Tilberedning
 

1. Til isen piskes æggeblommer lyse og 
luftige med sukker og vaniljekorn. 
Vend den piskede fløde i og frys blandingen 20 min, 
rør igennem og frys atter. 
Gentag 2 gange, og frys 4 timer i formen. 
 

2. Til kompotten koges en kraftig sukkerlage 
af sukker, vand og kanel. 
Kog, til den koger med 1½ cm store bobler. 
Tilsæt æbler, svesker og citron og 
tag den straks af varmen. Afkøl frugten i lagen. 
 

3. Til cremen piskes æg, sukker, vaniljekorn og 
majsstivelse sammen. 
Tilsæt kogende mælk, varm atter op over svag varme, 
til cremen jævner let. 
Smag til med likør og rør mandelsplitterne i. 
 

4. Til pandekagerne smeltes smørret, melet røres i, 
og mælken tilsættes lidt ad gangen. 
Rør dejen helt glat med æggeblommerne, inden 
den vendes med de stiftpiskede hvider. 
 

5. Bag dejen til 8 tynde pandekager. 
Kog appelsinstrimlerne op i en lage af sukker og 
vand og lad dem simre heri 5 min. Afkøl helt. 
 

6. Luk pandekagerne om mandel-cremen og 
bind dem til med en afdryppet appelsin-strimmel. 
 
Pandekagerne serveres med æble-sveske-kompot, 
vaniljeparfait og citronmelisse på en let kaneldrysset
tallerken.
 
VINFORSLAG: Pineau des Charentes, en af Cognacs
specialiteter. 
Vinen, som de lokale drikker både som aperitif og efter
måltidet,
 
Se andre gode opskrifter med Pandekager
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.