Efter en uge med fed
og rigeligt mad, er det godt at komme lidt ned på jorden igen. Server en ret
med magert kød, grønsager og masser af smag.
Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
# Ingredienser til Mexicansk
gryde:
200 g hakket
svinekød 10%
1 løg
1 squash (ca. 250 g)
1 tsk olie
2 dl hot eller mild
tacosauce
1 dl bouillon
1 tsk tørret oregano
1 dåse kogte
kikærter
2 forårsløg
frisk koriander
eller persille
salt og peber
Tilbehør:
½ lime
tortillas eller brød
*
Sådan laver du Mexicansk
gryde:
Pil løget og hak det
fint.
Vask squashen og
skær den i terninger.
Brun kødet, løg og
squash i en gryde med olie.
Tilsæt tacosauce,
bouillon,
oregano, salt og
peber. Lad retten simre uden låg ved svag varme i ca. 5 min.
Vend de afdryppede
kikærter i og varm retten igennem. Smag til med salt og peber og pynt med
fintsnittet forårsløg og koriander eller persille.
Server evt. med
limebåde og lune tortillas.
Kilde: Hjemmets bedste MAD