
 
Milkshakes svaler i
sommervarmen. Kan også serveres som desserter - med flødeskumstoppe. Se otte
dejlige milkshake opskrifter HER
 
Indhold - klik og se opskriften
 
Røde bær milkshake
Chokolade milkshake 
Kold æggetoddy 
Appelsin-soda milkshake
Citronskum milkshake
Brombær milkshake
Banan milkshake 
Jordbær-avocado
milkshake
 
Røde bær milkshake
1 glas 
Pisk 2 dl iskold mælk sammen med 3-4 spsk rødt syltetøj
(jordbær, hindbær, tyttebær eller andet) i en kande eller skål. 
Det gøres bedst med en elektrisk pisker. 
Når det skummer, hældes det op i et glas og serveres straks.
Gå til toppen af siden
 
Chokolade milkshake 
1 glas 
Pisk 2 dl iskold mælk sammen med 2 spsk chokoladesauce eller
1 spsk kakao og ½ spsk flormelis. 
Hæld det op i et glas og server straks. 
Man kan evt. lægge en skefuld vanilje- eller chokoladeis på
toppen og pynte med flødeskum og reven chokolade. 
Gå til toppen af siden
 
Kold æggetoddy 
1 glas 
Pisk 1 dl iskold mælk med 1 dl friskpresset appelsinsaft
samt 1 æggeblomme. 
Når det skummer, hældes det op i et glas. 
Man kan evt. pynte med flødeskum. 
 
Appelsin-soda milkshake
 
1 glas 
Pisk 1 dl iskold mælk med 1 dl friskpresset appelsinsaft. 
Hæld det op i et højt glas. 
Kom to kugler appelsinsorbet eller en sodavandsis
(appelsinsmag) i glasset. 
Pynt med en skive appelsin. 
Gå til toppen af siden
 
Citronskum milkshake
 
2 glas 
Kom saften af 2 citroner i en blender sammen med 2 spsk
sukker, 1 æggehvide, 3 dl vand og 2 isterninger. 
Lad blenderen køre ½ minut. 
Hæld straks drikken op i to høje glas, der pyntes med en
citronskive. 
Drikkes med sugerør. 
 
Brombær milkshake
1 glas 
Gnid 1 dl friske brombær gennem en sigte eller kør dem til
mos i en blender. 
Pisk mosen med 1 dl iskold mælk. 
Læg 2 isterninger i et højt glas og hæld drikken over. 
Man kan lægge en skefuld is ned i drikken og/eller pynte med flødeskum. 
Gå til toppen af siden
 
Banan milkshake 
1 glas 
Kom ½ banan, skåret
i mindre stykker, i blenderen. 
Tilsæt 1½ dl iskold
mælk plus 1 stor kugle vaniljeis. 
Lad det køre ½ min. 
Hæld straks op i et
højt glas og server. 
 
Jordbær-avocado milkshake
 
Til 2 personer. 
#
100 g friske jordbær
1 lille avocado 
3 dl iskold mælk 
1 tsk citronsaft 
1 spsk melis 
4 spsk piskefløde 
mynteblade 
 
* Skær jordbærrene
en gang over. 
Gem 2 hele til pynt. 
Del avocadoen, fjern
stenen og grav frugtkødet ud. 
Kom jordbær og
avocadostykker i en blender sammen med citronsaft, sukker, mælk og fløde. 
Lad det køre ½ min. 
Hæld det op i to
høje glas. 
Pynt med et jordbær
og et mynteblad. 
 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se
opskrifter på sommermad HER
Gå til toppen af siden