 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time. Kogetid, marinade: 15 min. Marinering: mindst 8-10 timer. Ovntid: ca 2¾ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (5-6 personer) 
 
# Ingredienser
til Oksekødsgryde Provence
1 kg oksekød (inderlår, klump eller tykkam) 
5-6 skiver (ca 200 g) stribet flæsk (evt. letsaltet) eller
letrøget bacon 
 
Marinade:
1½ dl rødvin 
1 dl olie 
1 stængel blegselleri 
1 gulerod 
5 skalotteløg 
2 fed hvidløg 
3-4 kviste timian 
5 hele peberkorn 
salt 
 
Endvidere:
4 gulerødder 
3 fed hvidløg 
4 tomater (evt. fra dåse) 
150 g sorte oliven uden sten 
3-4 kviste timian 
salt og peber 
Gryde med varmesikre ører / håndtag 
*
Sådan laves Oksekødsgryde Provence
Marinade:
1. Skær blegsellerien og den skrællede gulerod i skiver. 
Pil løg og hvidløg og hak dem groft. 
Varm olien i en gryde og lad grønsagerne simre heri et par min.
Tilsæt rødvin, timian og peberkorn, krydr med lidt salt.
Lad marinaden simre svagt under låg i ca 15 min. Lad den
blive kold. 
 
2. Hæld den kolde marinade over kødet og lad det trække
tildækket heri på et køligt sted i 8-10 timer. Vend det af og til. 
 
Oksekødsgryde:
3. Tag kødet op af marinaden og læg det i en gryde med
varmesikre øren, der netop rummer det. 
Si marinaden over kødet. 
Sæt ovnen på 160 °C. 
 
4. Skræl de 4 gulerødder og skær dem i skiver. 
Pil og hak hvidløgsfeddene. 
Anbring gulerødder, hvidløg og timiankviste omkring kødet,
læg skiverne af flæsk eller bacon øverst og dæk gryden med tætsluttende låg. 
Sæt gryden i ovnen ca 2 timer. 
 
5. Skold og flå tomaterne og del dem i kvarte. 
Dåsetomater skal blot dryppe af. 
Kom tomater og oliven i gryden til kødet og læg atter låg på.
Lad retten stege færdig i ovnen i yderligere 30-40 min. 
 
6. Skær kødet i pæne skiver og anret dem sammen med flæsket
(baconen) på et varmt fad. 
Kom lidt af saucen og gulerødderne ved og server resten til.
 
Tips: Kartofler, råstegte
eller Kartoffelmos
er godt tilbehør. 
Eller server retten med godt brød, fx Landbrød
eller Bondebrød,
fransk. 
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Okse
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------