 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marineringstid: 8 timer, gerne til næste dag Kogetid: 2½-3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6-8 personer.  
   
# Ingredienser
til Oksesteg i gryde, sydamerikansk
1½ kg oksebov, klump eller oksemellemskært 
Marinade:
1 løg 
1 tsk knust koriander 
1 knsp peber 
2 dl rødvin 
½ dl rødvinseddike 
2 spsk olie 
 
Endvidere:
2 spsk olie 
25 g smør 
1 løg 
1 gulerod 
3 dl vand 
1 spsk konc. tomatpuré
salt og peber 
 
Jævning:
1½ spsk maizenamel eller knap 2 spsk hvedemel 
3 spsk portvin eller vand 
*
Sådan laves Oksesteg i gryde, sydamerikansk
1. Pil løget og hak det fint og bland det med de øvrige
ingredienser til marinaden. 
 
2. Gå kødet efter for overflødigt fedt, sener og evt. ben. 
Kom det i en ikke for stor skål. 
Hæld marinaden over og lad kødet marinere koldt (evt. i
køleskab) og tildækket, mindst 8 timer, gerne til næste dag. 
Vend kødet et par gange. 
 
3. Pil løget og skræl guleroden. Skær begge dele i skiver. 
 
4. Tag kødet op af marinaden og tryk det tørt med
køkkenrulle. Gem marinaden. 
 
5. Smelt smør og olie i en tykbundet gryde og brun kødet på
alle sider. 
Tag kødet op og kom løg og gulerod i gryden. 
Svits grønsagerne 3-4 min. 
Læg kødet tilbage i gryden og hæld marinade, vand og
tomatpuré ved. 
Krydr med salt og peber. 
Lad kødet mørne under låg og ved svag varme 2½-3 timer. 
 
6. Tag kødet op og hold det varmt tildækket med alufolie og
et viskestykke. 
 
Sauce: 
7. Si stege skyen over i en gryde, lad den stå lidt, og skum
den for fedt. 
Rør en jævning af (maizena)mel og portvin eller vand. 
Rør jævningen i saucen og lad den koge et par min. 
Smag til med salt og peber. 
 
8. Skær kødet fra benet, og skær det i skiver. Læg dem på et
varmt, halvdybt fad.
Hæld lidt sauce ved og server resten af saucen til. 
 
Tips: Server pillekartofler, Majskolber,
kogte, Majspandekager,
løse ris eller pasta til. 
Kødet kan steges dagen før det skal serveres. 
Varm det igennem i saucen, inden det skæres i skiver. 
Retten kan garneres med stegte tomatbåde og
peberfrugtstrimler. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Okse
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------