Logo

Opskrifter med sølvbeder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Opskrifter med sølvbeder

 
Sølvbeder (bladbede, mangold) er nemme at tilberede, smager godt og er sunde. De er også gode blandet med andre grønsager. Stilkene er sprøde og bladene spinatagtige. Nogle har smukt lilla/røde stilke andre er lyse. De fås danske fra april til oktober og importeret det meste af året.
Alle opskrifter er til 2 personer, hvor andet ikke er nævnt. Er du alene så halver portionen.

 
Minestrone med sølvbeder
Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 30 min. Fryse-egnet
#
½ sølvbede (150 g) (bladbede, mangold)
1 løg (finthakket)
1-2 fed hvidløg (finthakket)
1-2 spsk olie
1 gulerod (små terninger)
1 stilk bladselleri (små terninger)
salt og peber
1 spsk konc. tomatpuré
1 liter grønsags- eller hønsebouillon (eller vand)
1 krydderbuket (1 laurbærblad, 3 kviste timian, 4 persillestilke)
50 g små pastastykker
1 dåse hvide bønner eller kikærter
*

 
Del sølvbeden i stilke og blade og skyl dem i koldt vand.
Skær stilkene i mundrette stykker og snit bladene fint.

 
Steg løg og hvidløg bløde i en gryde med olie ca. 5 min.
Tilsæt gulerod, bladselleri og sølvbede-stilke.
Vend rundt, krydr med salt og peber og tilsæt tomatpuré og bouillon.
Giv det et opkog og tilsæt krydderbuketten.
Lad suppen simre 15 min.
Tag krydderbuketten op.

 
Tilsæt pasta og evt. afdryppede bønner/kikærter.
Lad suppen simre, til pastaen er mør.
Tilsæt sølvbedeblade og kog igennem et par min.
Smag til med salt og peber og server varme, dybe tallerkener med friskrevet parmesanost og groft brød.

 
Fisk dampet i sølvbedeblade
Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 2530 min.
#
1 sølvbede (bladbede, mangold)
350 g fisk uden ben (fx torsk, laks eller havkat)
salt og peber
2-3 skalotteløg (finthakket)
1-2 spsk olie
1 dl hvidvin eller rødvin
1 dl vand
2 spsk hvidvinseddike
1 spsk sukker
2 spsk rosiner
1 laurbærblad
1-2 spsk pinjekerner
Tilbehør: grønsager og kartofler, ris eller brød
*

 
Del sølvbeden i stilke og blade og skyl dem i koldt vand.
Skær stilkene i mundrette stykker.
Blancher bladene 1 min. i kogende, letsaltet vand.
Læg dem i iskoldt vand og lad dem derefter dryppe af.

 
Del fisken i 4 stykker, krydr med salt og peber og pak dem ind i sølvbedeblade (2 blade pr. stykke fisk).

 
Steg skalotteløgene bløde og blanke i en bred bundet gryde med olie.
Tilsæt sølvbedestilke og steg under omrøring et par min.
Krydr med salt og peber og tilsæt vin, vand, eddike, sukker, rosiner og laurbærblad.
Lad saucen simre 10 min.

 
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.

 
Læg fiskepakkerne i saucen og lad dem simre ved svag varme under låg ca. 8 min.
Anret på et fad og drys med pinjekerner.
Server med det valgte tilbehør.

 
Tips: Prøv også denne ret med kyllingefilet: Del 2 kyllingebryster i halve på den flade led og pak dem ind og tilbered dem som i opskriften.

 
Gratin med kartofler og sølvbeder
En dejlig gratin, der kan nydes som en selvstændig ret eller som tilbehør.
Arbejdstid: 25 min. Koge/stege/bagetid: 40 min. Fryse-egnet. 2-4 personer
#
1 sølvbede (bladbede, mangold)
250 g kogte kartofler (gerne en rest)
40 g revet ost - gerne parmesan el. lign.
40 g smuldret brød eller rasp
salt og peber

 
Sauce:
1 lille løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 spsk olie eller smør
1 spsk hvedemel
¼ liter mælk
1 laurbærblad
5 stk. hel sort peber muskatnød
*

 
Tænd ovnen på 220 °C og smør et ovnfast fad med smør eller olie.
Start med saucen:
Steg løg og hvidløg bløde og blanke i en gryde med olie/smør og rør melet i.
Varm igennem et par min. under omrøring og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Kog saucen igennem under omrøring.
Tilsæt laurbærblad og sort peber, skru ned og lad saucen simre i mindst 10min i kogende, letsaltet vand: stilkene 4-5 min. og bladene med det sidste minut.
Hæld det hele i et dørslag.
Skær kartoflerne i skiver eller terninger og bland dem med sølvbederne.
Smag saucen til med revet muskatnød, salt og peber og si den over grønsagerne.
Vend rundt og fyld det i fadet.
Drys med ost blandet med brød/rasp og sæt retten i ovnen ca. 20 min, til overfladen er gylden.

 
Tips: Du kan også bruge rå kartofler: skræl dem, skær dem i skiver eller terninger og kog dem næsten møre i letsaltet vand (5-10 min. efter tykkelse).

 
Tips: Kog evt. lidt frisk rosmarin eller timian med i saucen eller vend lidt friskhakkede krydderurter i gratinblandingen, før den bages.
Du kan også tilsætte lidt stegte baconterninger eller strimler af kogt skinke.

 
Pasta med sølvbeder
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min.

 
#
1 løg (finthakket)
2 fed hvidløg (finthakket)
1 spsk olie
½ sølvbede (bladbede, mangold)
salt og peber
1 dåse cherrytomater eller hakkede tomater
250 g frisk pasta
frisk basilikum
Tilbehør: parmesanost
*

 
Steg løg og hvidløg bløde og blanke i en gryde med olie.
Del sølvbeden i stilke og blade og skyl dem i koldt vand.
Skær stilkene i mundrette stykker og snit bladene fint.
Vend sølvbedestilkene i gryden, krydr med salt og peber og tilsæt tomater.
Lad saucen simre i 10 min.

 
Kog pastaen så den stadig har bid - følg pakkens anvisning.
Hæld den i et dørslag og vend den straks i den varme sauce.
Tilsæt sølvbedeblade og basilikum og server med friskkværnet sort peber og revet parmesanost.

 
Æggekage med sølvbede og bacon
Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 25 min.

 
#
1 sølvbede (bladbede, mangold)
1 løg (fintsnittet)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 spsk olie
salt og peber
6-8 tykke skiver bacon eller letsaltet flæsk
4-6 æg
Tilbehør: tomatsalat eller tomatsalsa og brød
*

 
Del sølvbeden i stilke og blade og skyl dem i koldt vand.
Skær stilkene i mundrette stykker og snit bladene fint.

 
Steg løg og hvidløg bløde på en pande med olie.
Tilsæt sølvbedestilkene og steg under omrøring et par min.
Vend sølvbedebladene i og krydr med salt og peber.
Hæld det ud på en tallerken. Tør panden af.

 
Steg baconskiverne gyldne på panden tilsæt evt. lidt olie om nødvendigt.
Pisk æggene sammen med salt og peber og tilsæt sølvbedeblandingen.
Hæld det på panden og steg æggekagen ca. 5 min.
Vend æggekagen ved hjælp af et grydelåg og bag den færdig det tager ca. 5 min.
Server med det valgte tilbehør.

 
Tips: Udvid evt. med en rest kogte kartofler, skåret i terninger. Prøv også at erstatte sølvbederne helt eller delvis med andre grønne grønsager, fx broccoli eller spinat.

 
Opskrifter med sølvbeder

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 28.423 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her