Dæk et indbydende bord og byd på eftermiddagste. Server disse nemme og udsøgt lækre scones med lidt smøreost eller marmelade.
• Anvend hellere 4 æggehvider i stedet for 2 hele æg. Det
vil nemlig mindske kolesterolindholdet.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 45 min. 12 stk.
Ingredienser
4½ dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 spsk sennepspulver
¾ dl polenta
1 dl reven ost
1-2 spsk reven parmesanost
40 g smør eller margarine + fedtstof
eller olie til formene
2 æg
1¾ dl letmælksyoghurt naturel
½ dl vand eller letmælk
Tilberedning
1. Varm ovnen til 175 °C.
Sæt risten midt i ovnen.
Pensl 12 muffinsforme eller en bageplade til muffins
med fedtstof eller olie.
2. Bland de tørre ingredienser og de to slags ost i en
foodprocessor.
Tilsæt fedtstoffet i tern og kør maskinen til det er en
ensartet og lidt grynet blanding.
3. Pisk æggene sammen og bland med yoghurt og
vand eller letmælk.
Hæld væsken gennem røret mens maskinen kører og
lad maskinen arbejde til det netop er samlet.
OBS! Kør endelig ikke for længe, så bliver sconesene seje.
4. Fordel dejen i muffinformene og glat overfladen.
5. Bag i 45 min eller til brødene er gyldne og gennembagte.
Server dem varme eller lune.
VARIATION
Tilsæt ½ dl havreklid og mindsk på melmængden med
lige så meget.
Rør ½ dl finthakkede grønne oliven i den færdige dej.
Ostescones i muffinforme:
Pr. stk.: Energi: Kcal 144 = kJ 605
Kulhydrat 21 g Protein 6 g Fedt 6 g (25%) Fibre 1 g
Tips
Tomatchutney: Kog knuste tomater med persille, løg,
chili og lidt vineddike. Småkog til blandingen er tyk.
Hjemmelavet tapenade: Mix udstenede grønne eller sorte
oliven med soltørrede tomater og urter.
Bland med hummus til en smørbar masse.
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.