 
 
Spansk inspireret ret med smag af paprika. Serveret med let
og lækker creme af hvidvin. Få den lette opskrift her i Kogebog.dk.
Til 6 personer.
Tilberedningstid: ca 40 min. Ikke fryseegnet 
 
# Ingredienser
6 schnitzler af
kalve- eller svinekød (a ca 150 g) 
hvedemel, salt, peber 
2 store løg 
75 g smør 
2 grønne
peberfrugter 
2 tsk paprika 
1 dl bouillon 
½ dl fløde 
2 dl tør hvidvin 
persille 
1-2 tsk maizenamel 
 
* Fremgangsmåde
1. Vend schnitzlerne
i mel, krydret med salt og peber. 
 
2. Pil løgene og
skær dem i ringe. 
Rens peberfrugterne og skær dem i strimler. 
 
3. Brun løgene på en
pande i 15 g smør, tag dem op og drys med salt. 
 
4. Læg 50 g mere
smør på panden og steg kødet 3-4 min på hver side. 
Læg det på et fad og
hæld stegeskyen over. 
Hold det varmt. 
5. Svits
peberstrimler i 10 g smør på panden. 
Drys med 2 tsk
paprika og tilsæt bouillon. 
Lad pebrene simre
5-6 min. 
Tilsæt hvidvinen,
lad det koge op og jævn saucen med maizenamel, der er udrørt i lidt vand. 
 
6. Læg løgene
tilbage i panden. 
Varm det igennem. Kom fløden i. 
Hæld saucen over kødet. 
Serveres med nye
eller gratinerede kartofler. 
 
 
 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se
opskrifter på sommermad HER