Fennikel i
pastasaucen giver lakridssmag. Det kan lyde lidt sært, men hvorfor ikke prøve?
Det er godt! Det smager saftsuseme godt.
Tid: ca 30 min. 4
pers.
# Ingredienser
280 g penne
1-2 fennikelknolde
100 g saltet flæsk
1-2 spsk smør eller
margarine
2 spsk hvedemel
4 dl mælk
1 tsk fransk sennep
1 tsk friskpresset
citronsaft
½ tsk salt
¼ tsk knust
citronpeber
1-2 spsk hakket purløg
* Fremgangsmåde
1. Kog pastaen efter
pakkens anvisninger.
2. Skyl fenniklen og
skær den i strimler.
Skær evt. stokken
fra, hvis den er meget hård og grov.
Skær flæsket i tern.
3. Smelt fedtstoffet
i en gryde.
Steg fennikel og flæsk sammen ca 5 minutter.
4. Drys melet over.
Rør rundt og spæd med mælken.
5. Lad saucen koge ca
5 minutter.
6. Smag saucen til
med fransk sennep, friskpresset citronsaft, salt, knust citronpeber og hakket
purløg.
7. Server pastaen
med fennikelsaucen, samt icebergsalat med citrondressing.
Tips: Når det ikke er sæson for frisk fennikel, kan
du erstatte den med en porre, som strimles og steges som ovenfor. Krydr i
stedet for saucen med ½ spsk fennikelfrø.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta eller Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------