 
 
  Dette er en meget enkel måde at lave denne klassiske ret på. Nogle få ændringer gør at den tilberedes på kortere tid men med fuld smag. 
 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 15 min. 6 portioner 
 
# Ingredienser
375 g penne pasta 
6 tomater 
½ dl frisk basilikum 
2 spsk tomatpuré 
1 spsk balsamicovineddike 
4-6 ansjosfileter (valgfrit) 
8 skalotteløg 
120 g sorte oliven uden sten 
¼ tsk friskkværnet sort peber 
purløg eller forårsløg til garnering 
reven parmesanost 
 
* Tilberedning
1. Bring en stor gryde vand i kog og tilsæt lidt olie 
så pastaen ikke klæber sammen. 
Læg pastaen i og kog efter pakkens anvisninger. 
Lad pastaen dryppe af 
 
2. Kør tomater, basilikum, tomatpuré, vineddike og 
ansjoser i foodprocessoren, til det er en grovkornet masse. 
Kør ikke massen for længe, for så bliver saucen for tynd. 
 
3. Hæld puréen på en teflonpande. 
Skiv skalotteløgene tyndt og kom dem i puréen sammen 
med oliven og sort peber. 
Bring det i kog og dæmp varmen. Lad det simre i 10 min. 
 
4. Fordel pastaen på tallerkener og hæld saucen ovenpå. 
Garner med purløg. 
Server med oliven, reven parmesanost og sort peber. 
Penne Napolitana:
Pr. portion: Energi: Kcal 247 = kj 1037
Kulhydrat 46 g Protein 9 g Fedt 3 g (11 %) Fibre 3 g
• Skalotteløg indeholder meget fiber og praktisk taget ingen kalorier. 
Tips:
MIKROOVN
Læg puréen sammen med oliven, skalotteløg og peber i en 
mikroegnet skål. Dæk med mikrofolie og varm på høj effekt 
i 5 min. 
Pastaen kan også koges i mikroovn, men det tager lige så 
lang tid som på komfuret 
 
 
  
Ansjoser kan købes på glas eller i dåse. 
Visse ansjoser er stærkere end andre. 
Ansjoser som er lagt i olie har oftest 
den mildeste smag. 
 
 
Lav din egen fuldkornspasta ved at blande 
10 dl fuldkornsmel, 1 æg, 2 spsk olie og 
tilstrækkeligt med vand til at binde dejen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.