Nu er det tid til endnu en god opskrift, som du kan nyde
eller servere for hele familien. Mage til nem og lækker mad skal du lede længe
efter. Den her er fænomenal
Tilberedningstid: 40 min. Til 1 person: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
1 tynd skive skært svinekød (fx skinkeschnitzel)
salt og friskkværnet peber
1 tsk sennep
1 lille skive kogt skinke
100 g surkål
½ lille løg
1 knsp merian
1 knsp kommen
1 spsk olie
Paprikasauce:
½ lille løg
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1½ dl bouillon
½ tsk paprika
1 knsp karry
sukker
1-2 dråber engelsk sauce
* Tilberedning
Læg kødet på et spækkebræt, krydr med salt og peber og pensl
med sennep.
Læg den kogte skinke og halvdelen af surkålen på.
Hak løget fint og fordel det på surkålen.
Krydr med salt, peber og drys med merian og kommen.
Rul kødet sammen.
Fæst rouladen med en kødpind eller snør den med bomuldsgarn.
Opvarm olien i en gryde og brun rouladen godt på alle sider.
Skær løget til saucen i skiver.
Gør peberfrugterne i stand og striml dem.
Kom grønsagerne i gryden til kødet og svits dem kort med.
Kom resten af surkålen ved og spæd med bouillon.
Krydr med paprika, karry, 1 knsp sukker og engelsk sauce.
Læg låg over og lad retten simre 20-25 min., til kødet er
mørt.
Smag saucen til før serveringen.
Du kan også lave en fin Grønsagssauce:
#
½ løg
1 gulerod
1 lille porre
1¼ dl bouillon
1 spsk æbleeddike
1 knsp kommen
1 knsp sukker
1 knsp merian
1 knsp timian
* Tilberedning
Gør løg, gulerod og porre i stand.
Skær dem i små terninger og kom dem ved rouladen, når den er
brunet.
Svits dem og spæd så med bouillon.
Krydr med æbleeddike og krydderier.
Læg låg på og lad retten simre som beskrevet i opskriften.
Smag saucen til før serveringen.
Du kan også tilberede retten i en Pikant
olivensauce
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.