Frokost. Arbejdstid: 30 min. Skal trække: 2-3 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til ukrainsk salat
Salatsauce:
2 spsk hvedemel
1 dl mælk
1 æg
½ dl rødbedeeddike
1 tsk (dijon)sennep
¼ tsk salt
¼ tsk sukker
1 knsp peber
Fyld:
1 kryddersildefilet
3 skiver syltet rødbede (100 g)
1 skive kogt selleri (100 g)
1 æble
2 spsk hakket, syltet agurk
1 spsk kapers
2 æg
karse
*
Sådan laves ukrainsk salat
Salatsauce:
1. Rør en jævning af melet og halvdelen af mælken.
Bring den i kog og tilsæt resten af mælken.
Lad saucen koge under konstant piskning et par min.
Tag gryden fra varmen og lad saucen blive kold.
Hurtigst i koldt vandbad.
2. Rør æg, rødbede eddike og sennep i.
Krydr med salt, peber og sukker.
Fyld:
3. Skær sildefilet, rødbeder og selleri i terninger og bland
dem i saucen.
Skræl æblet, befri det for kernehus og skær det i terninger.
Bland dem ligeledes i sammen med hakket, syltet agurk og
kapers.
4. Lad salaten trække koldt 2-3 timer.
5. Fordel salaten i en skål eller et halvdybt fad.
Kog æggene smilende, 6-7 min. Lad dem blive kolde.
Halver æggene og fordel dem over salaten.
Pynt med friskklippet karse.
Tips: Spis rugbrød til salaten. 2-3 kogte kartofler
skåret i tern eller 50 g kogt makaroni i små stykker kan også tilsættes.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------