 
 
Den skønne saftige kage med appelsin og marcipan er dækket
med en mørk chokolade glasur. Kagen er supernem at lave - du kan se den lette
opskrift her
1 kage: ca 16 skiver. Arbejdstid: 25 min. Koge/Bagetid: 1
time. Fryseegnet.
 
# Ingredienser
2 økologiske appelsiner 
150 g revet marcipan 
150 g blødt smør 
150 g sukker 
3 store æg 
225 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
Chokoladeglasur: 
1 dl piskefløde 
100 g mørk chokolade 
10 g smør 
Pynt: friske jordbær 
 
* Tilberedning
1. Læg appelsinerne i en gryde med koldt vand og giv dem et
opkog. 
Skru ned og lad dem simre i 10 min. 
Tag dem op og lad dem afkøle. 
2. Skær appelsinerne i kvarter og kør dem til mos i en
foodprocessor. 
Tilsæt marcipan, smør, sukker, æg og mel, blandet med
bagepulver. 
 
3. Fyld dejen i en smurt firkantet form (22-24 cm).
Bag kagen midt i ovnen ved 175 °C i ca 50 min. 
Lad den stå i formen 10 min, før den vendes ud på en rist. 
 
4. Giv fløden et opkog og hæld den over den hakkede
chokolade. 
Rør, til det er jævnt og blankt og rør smørret i. 
Bred chokoladeglasuren ud over kagen og stil den køligt i
mindst 1 time. 
 
5. Pynt kagen med friske, halve jordbær før servering. 
 
▶ Se flere gode opskrifter med Kager
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, 
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.