Forret. Frokost. Arbejdstid: 20 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Salat, amerikansk - Chef's salad
½ icebergsalat (wonderful)
2 skalotteløg, forårsløg eller 1 almindeligt løg
2 tomater
2 stængler blegselleri
1 bdt persille
1 kogt kyllingebrystfilet
kogt skinke
mild, fed ost
Dressing:
2 spsk (vin)eddike
6-7 spsk majsolie
salt og peber
evt. 1 fed hvidløg
1 spsk friskreven peberrod
1 spsk hakket persille
et par dråber tabasco
1 tsk worcestershiresauce
Endvidere:
2 spsk hakket persille
*
Sådan laves Salat, amerikansk - Chef's salad
1. Skyl og tør salaten. Skær den i ikke for smalle strimler.
Pil og hak løgene. Bruges der forårsløg, skal alt det grønne
med.
Skær tomaterne i både.
Befri blegsellerien for grove strenge og skær den i smalle
strimler.
Skyl og hak persillen.
Skær kyllingebrystet i smalle skiver på tværs og skinken i
strimler.
Skær osten i små firkanter.
2. Gnid en stor salatskål med et overskåret hvidløgsfed,
hvis det ønskes.
Bland ingredienserne til dressingen.
Anret salater, kød og ost smukt i en skål og hæld dressingen
over.
Drys med hakket persille.
Tips: Spis et godt hvidt brød til, fx Flûtes eller
Hvedebrød,
gammeldags.
Salaten kan gøres fyldigere ved at pyntes med hårdkogte
æggebåde.
1 agurk og 1 bdt radiser skåret i skiver kan erstatte løg og
blegselleri.
Se alle de bedste opskrifter med Salat
INFO: Kokkens salat er en amerikansk salat bestående af
hårdkogte æg; en eller flere sorter af kød, såsom skinke, kalkun, kylling eller
stegt oksekød; tomater; agurker; og ost; alt placeret på en bund af salat eller
andre bladgrønsager. Flere tidlige opskrifter inkluderer også ansjos.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------