Logo

Saltet og røget! -herlig sommermad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Saltet og røget! -herlig sommermad


Der er godt forslag i en spegeskinke, et røget lammelår og andet røget kød. Det er nemt at skære i tynde skiver, der kan serveres med lidt nye kartofler eller en salat til.

Det røgede stykke kød bør hænges op et tørt, skyggefuldt sted i en fintmasket stofpose. 

Et stykke saltet eller røget skinke er praktisk at have i huset. Server den kold med lune grønsager, fx asparges. 

 
Indhold: Klik og se opskrifterne
Frokostpande
Gratineret skinke i fad
Skinkesauce
Spege-æg
Tips

 

Gratineret skinke i fad

Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 45 min.

 
# Ingredienser
3-400 g røget skinke, evt. spegeskinke
1 løg

smør
4 kogte kartofler
4 små gulerødder

2 dl frosne, optøede ærter
6 æg

5 dl kaffefløde
salt, peber
persille

 
* Fremgangsmåde
1. Skær fedtet af skinken og skær kødet i små terninger.

 
2. Svits det grofthakkede løg i smør på en pande.
Skær kartofler og gulerødder i små terninger, der blandes med skinke, løg og ærter.
Læg det i et ovnfast fad.

 
3. Pisk æggene med fløde, tilsæt krydderier og hæld blandingen over skinke og grønsager i fadet.
Dæk formen med alufolie.

 
4. Bag retten i en varm ovn ved 200 °C i ½ time.
Fjern folien det sidste kvarter.

 
5. Serveres i fadet, drysset med hakket persille.
Brød og en grøn salat er fint til.
Hvis retten skal række til mange, serverer man fx grønne båndnudler til.
Gå til toppen af siden

 

Frokostpande

 
Til 4 personer. Tilberedningstid: 45 min.

 
# Ingredienser
5-6 kogte kartofler
20 g smør

2 løg
1 fed hvidløg
250 g champignon
300 g spegeskinke eller hamburgerryg
4 tomater

persille
salt, cayennepeber
4 æggeblommer

 
* Fremgangsmåde
1. Skær kartoflerne i skiver eller terninger og brun dem i 10 g smør.


2. Svits det grofthakkede løg og de rensede champignon i resten af smørret.
Skær skinken i små terninger, hak tomaterne groft, hak persillen fint og bland det med løg og champignon.

 
3. Lad det svitse et par minutter.
Smag retten til med krydderier.
Pas på med cayennepeber, det er et stærkt krydderi!

 
4. Kom kartoflerne i og bland det forsigtigt.
Anret de rå æggeblommer i halve skaller, der anbringes på fadet.

 
5. Serveres med hjemmebagt rugbrød og smør.
Gå til toppen af siden

 

Skinkesauce

Til 4 personer. Tilberedningstid: 15 min.

 
# Ingredienser
200 g spegeskinke eller hamburgerryg
10 g smør

2 spsk hvedemel
2 dl bouillon

1½ dl kaffefløde
salt, citronpeber
reven muskat

 
* Fremgangsmåde
1. Skær skinken i små terninger eller i tynde strimler, der svitses let i smør.
Drys melet over og rør kraftigt.

 
2. Spæd med bouillon og fløde og bring saucen i kog.
Lad den koge 3 min. Smag den til.

 
3. Skinkesaucen serveres til nye kartofler, drysset rigeligt med fintklippet dild eller persille.
Giv groft brød og sennep til.
Gå til toppen af siden

 

Spege-æg

 
Til 4 personer. Tilberedningstid: 10 min.

 
# Ingredienser
4 skiver franskbrød
20 g smør

1 tsk usødet sennep
8 tynde skiver rå hamburgerryg eller spegeskinke
4 æg

purløg

 
* Fremgangsmåde
1. Rist brødskiverne i smør på en pande.
Smør dem med smør og et tyndt lag sennep.

 
2. Rist kødskiverne et øjeblik på begge sider i resten af smørret og læg dem på brødet.

 
3. Spejl æggene og læg dem øverst.
Drys med purløg.

 
4. Et udmærket frokostmåltid med en tomatsalat som tilbehør.

 

Tips

 
Kendte røgede skinker
Westphalsk landskinke: En ret kraftigt røget, tysk landskinke
Scbwsrzwälder skinke: Krydret, mildt røget skinke som kendes af enhver Tysklands-farer
Parmaskinke: Fint røget, lufttørret italiensk skinke

 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se opskrifter på sommermad HER
Gå til toppen af siden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 28.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her