
Prøv at pakke en svinemørbrad i saltdej, før den steges.
Saltdejen krydrer kødet og holder på saft og smag. Desserten er en
chokoladetrifli, serveret med frisk mango. 
 
Saltindbagt
svinemørbrad med marinerede grønsager
Arbejdstid: 40 min. Stege/bage/kogetid: ca. 45 min. Kødet er
fryse-egnet. 4 personer
 
# Ingredienser til Saltindbagt svinemørbrad med marinerede
grønsager:
1-2 svinemørbrader (ca. 600 g, afpudsede) 
25 g smør 
1 kg groft salt 
2 dl vand 
4-5 stilke frisk dild (hakket) 
4 skiver lime 
friskkværnet peber 
 
Marinerede grønsager: 
1 fennikel (både) 
1 bundt forårsløg 
2 røde snackpeberfrugter (ringe) 
2 spsk olie 
1 spsk hvidvins- eller æblecidereddike 
salt og peber 
 
Tilbehør: kogte eller stegte kartofler eller kartoffelmos 
*
 
Sådan laver du Saltindbagt svinemørbrad med marinerede
grønsager:
Varm ovnen op til 225 °C. 
Dup kødet med køkkenrulle og brun det på en varm pande med
smør. 
Bland salt og vand til en grød, og læg et ca. 1 cm tykt lag i bunden af
et aflangt ovnfast fad (evt. foret med bagepapir). 
Læg svinemørbraden ovenpå med dild og limeskiver og stik et
stegetermometer i kødet. 
Dæk kødet med resten af saltblandingen. 
Sæt fadet i ovnen i ca. 30 min - til kødet er 60 °C, hvis
det skal være rosa og 70 °C, hvis det skal være gennemstegt. 
 
MARINEREDE GRØNSAGER: 
Kog fennikel, rensede forårsløg og
peberfrugt ca. 3 min i letsaltet vand. 
Hæld vandet fra og vend grønsagerne med
olie og eddike. 
Smag til med salt og peber. 
Fjern saltlaget fra kødet og skær mørbraden i skiver. 
Anret kødet med grønsager og server med det valgte tilbehør.
 
Chokolade-trifli med
mango 
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 5 min. Trækketid: mindst 1 time. Ikke
fryse-egnet. 4 personer. 
 
# Ingredienser til Chokolade-trifli med mango:
½ stang vanilje 
2½ dl sødmælk 
25 g sukker + lidt til drys 
3 æggeblommer 
25 g majsstivelse 
50 g mørk chokolade (grofthakket) 
1 dl piskefløde 
16 cantuccini (hårde italienske kager) eller makroner 
2 dl appelsinsaft/juice 
1 mango (terninger) 
*
 
Sådan laver du Chokolade-trifli med mango:
Pisk vaniljekorn, mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse
sammen i en gryde. 
Kog cremen under omrøring ca. 4 min. og si den over i en
skål. 
Rør grofthakket chokolade i cremen og drys med sukker, så
den ikke trækker skind. 
Afkøl cremen. 
Pisk fløden til blødt skum og vend den sammen med
chokoladecremen. 
Læg kagerne i 4 portionsglas og hæld appelsinsaft henover. 
Fordel chokoladecreme og mangostykker i glassene. 
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD