Pålæg. Arbejdstid: 20 min. Skal trække i lagen: 2-3 døgn Kogetid: 30-45 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Saltkød - Kalvelårtunge, sprængt
kalvelårtunge
Saltlage pr. l vand:
groft salt (ca 2½ dl)
2 spsk sukker
*
Sådan laves Saltkød - Kalvelårtunge, sprængt
1. Skær eventuelle stempelmærker af kødet og læg det i en
skål.
Mål vand af, så det kan dække kødet.
Beregn, hvor meget salt og sukker der skal bruges, kog lagen
op, så salt og sukker opløses helt.
2. Lad lagen blive kold og hæld den helt kolde lage over kødet.
Læg en tallerken ovenpå, så kødet holdes under lagen hele
tiden.
Dæk skålen til og stil den koldt 2-3 døgn.
3. Tag kødet op af lagen og kom det i en gryde.
Hæld koldt vand over, til kødet er dækket, og bring det i
kog.
Lad det koge under låg 15-20 min.
Smag på kogevandet. Er det meget salt, må det skiftes helt
eller delvis.
4. Kog, til kødet er mørt, en nål skal gå nemt igennem.
Det tager 30-45 min.
Lad kødet trække lidt i lagen, inden det tages op.
Lad det blive helt koldt, før der skæres af det.
Tips: Det er nemt og billigt at lave sit saltkød
selv, kiloprisen er det halve i forhold til afskåret pålæg.
Industrifremstillet saltkød har et rødligt skær, fordi der
bruges salpeter i saltlagen.
Det kan man ikke gøre selv. Salg af salpeter til private er
forbudt.
Lagen kan tilsættes krydderier og/eller krydderurter efter
smag og lejlighed, fx laurbærblad, timian, muskatnød, enebær. Bedst i en
gazepose.
Lårtungen skal bestilles god tid hos slagteren.
Kan fryses. Holdbarhed: 4 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Smørrebrød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------