Logo

Scampi fritti

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Scampi fritti 

 
Forret. Arbejdstid: 30 min. Fritering: 1-2 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Scampi fritti
20 jomfruhummere
1 æg
1 dl lys rasp
salt
Til fritering: 5 dl olie
Tilbehør: citronbåde
*
Sådan laves Scampi fritti
1. Skyl jomfruhummerne koldt, og vrid hovedet fra halen.
Knæk haleskjoldet ved et let tryk mod bordet og pil kødet ud.
Fjern den lille mørke streng, der går gennem halen, det er tarmen.
Se Jomfruhummere naturel.

 
2. Varm olien op i en gryde. Olien skal være så varm, 180 °C, at den syder om en svovlfri tændstikende, eller en franskbrødsterning på 1 cm skal blive gyldenbrun på 1 minut.

 
3. Pisk ægget sammen.
Vend først jomfruhummerhalerne i sammenpisket æg og så i rasp.
Friter dem gyldenbrune i olien et par min.
Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir 1-2 min. Drys med salt.

 
4. Server de friterede jomfruhummerhaler ledsaget af citronbåde.

 
Tips: Spis godt, hvidt brød til, fx Bondebrød.
Server Aïoli, Grøn sauce eller anden form for Dip til.
Det er ikke nødvendigt at koge jomfruhummerne først. De bliver fine og faste i den hede olie.
Gem skallerne i fryseren, så er der basis for en skaldyrsbouillon til andre retter med fisk og skaldyr.
Jomfruhummerne kan også vendes i Beignetdej, før de friteres.
Kæmperejer kan tilberedes ligesådan, og i Italien, hvor retten stammer fra, ses både kæmperejer og jomfruhummerhaler i denne tilberedning.

 

Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.664 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her