 
 
   
Frokost. Arbejdstid: 20 min. Iblødlægning, bønner: 12 timer. Kogetid: 1½ time. Let at lave. Lav pris. 
4 personer.  
   
# Ingredienser til
Sojapostej
100 g sojabønner
1-2 fed hvidløg 
1 grøn peberfrugt
½ dl tomatpuré 
1 spsk olie 
salt og peber 
*
Sådan laves Sojapostej 
1. Skyl bønnerne og læg dem i blød i rigeligt, koldt vand 12
timer, gerne natten over.
Hæld vandet fra. 
Kom bønnerne i en gryde og hæld rigeligt, frisk vand ved. 
Lad bønnerne koge under låg og ved svag varme ca 1½ time. 
Lad de meget møre bønner dryppe af i en sigte. 
 
2. Blend bønnerne eller passer dem gennem en sigte. 
Pil og pres hvidløgsfeddene og rør dem i bønnemosen. 
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
frugtkødet i fine terninger. 
Kom halvdelen i bønnemosen. 
 
3. Rør sojabønnemosen med tomatpuré og rør olie i, så postejen
bliver lind. 
Smag til med salt og peber. 
Anret postejen i en skål og pynt med de resterende peberfrugtterninger.
Spis Flûtes, Fiberbrød eller Bondebrød, fransk til.
 
Tips: Kogetiden for sojabønner kan halveres, hvis de udblødte
bønner har været frosset ned. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Sojabønner
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------