Spegeskinke egner
sig glimrende som forret - med varmt eller koldt tilbehør. Nemt og velsmagende.
Denne opskrift giver dig 7 hurtige forslag til spegeskinke
Hvad vi kan bruge
en spegeskinke til
Spegeskinke - en
røget og/eller letsaltet skinke har mange anvendelses-muligheder uanset om man køber
den i skiver eller som en kvart eller en halv skinke til at skære af.
Den kan serveres
kold til fx en varm kartoffelsalat eller en grønsagsret.
Den egner sig
glimrende på en buffet og den er fin som forret.
Røget skinke skal
skæres i meget tynde skiver.
Vi laver meget fine,
røgede skinker herhjemme, men man kan også købe de udenlandske: Ardennerskinke,
Parmaskinke, Schwarzwalderskinke eller Westphalsk skinke.
Disse skinker spises
altid rå.
Forslag til
forretter med røget skinke
Tynde skiver skinke med skrællede melon både.
Kræmmerhuse af spegeskinke med fyld af flødeskum smagt til med
thousand island dressing.
Pyntes med grapefrugtbåde.
Skinkeruller oven på en salat lavet af kogt makaroni, melonkugler,
halve druer og tynde skiver af blegselleri, vendt i en krydret cremefraiche
dressing.
Appelskinskiver på spinatblade med tynde strimler af røget skinke.
Senneps-fløde-dressing
til.
Grøn blomkål
Spegeskinke med grøn
blomkål er en dejlig frokost eller middagsret.
Giv evt. brød og smør til.
Skyl et helt, fast
blomkålshoved grundigt i rindende vand.
Skær de nederste
blade og stokken af.
Læg det i kogende,
letsaltet vand sammen med skiver af ½ citron.
Blomkålen skal koge
ca 15 min. efter størrelse.
Smut 50 g mandler
(dvs. at de overhældes med kogende vand og skindet gnides af) og hak dem groft.
Svits dem i 25 g smør og 1 spsk olie sammen med 1 bdt hakket persille og 3 spsk
rasp.
Læg den kogte,
afdryppede kål på et varmt fad og drys mandel raspen over.
Med 2-3 skiver røget
skinke pr. person rækker blomkålen som middagsret til 3-4 personer.
Varm
kartoffelsalat
Skær 400-500 g
kogte, kolde kartofler i tynde skiver.
Skær også et stort
løg i tynde skiver, som dampes i 25 g smør i en stor gryde uden at tage farve.
Læg
kartoffelskiverne i gryden og kom 2 dl kogende bouillon ved.
Skru ned for varmen
og tilsæt salt, hvid peber og 2 spsk eddike.
Lad salaten snurre,
til den begynder at jævne.
Rør forsigtigt, kartoflerne må ikke gå i stykker.
Rør 1 dl
cremefraiche i lige inden serveringen.
Drys med klippet
purløg. Med 2-3 tynde skiver skinke til hver, rækker salaten til frokostret til
4.
Osterøræg
smager dejligt til
røget skinke.
Lav en portion
røræg.
Når den er halvstivnet,
tilsættes 50-100 g reven ost, alt efter portionens størrelse.
- Serveres som for-
eller frokostret.