 
 
   
En salat med frugt, rejer og grønsager blandet med dressingens
skarpe og søde smag. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 15 min.
Tilberedning: 0 min. 
 
# Ingredienser
250 g hvidkål, fint strimlet 
2 tomater, flåede, udkernede og hakkede 
250 g kogte, grønne bønner, halverede hvis store 
125 g kogte, pillede rejer 
1 papaya, skrællet, udkernet og hakket 
1-2 friske, røde chilier, udkernede og meget fint skivede 
60 g ristede, saltede jordnødder, malede 
en håndfuld salatblade eller babyspinat, strimlet eller revet i små stykker 
 
DRESSING 
4 spsk limesaft
2 spsk fiskesauce 
sukker, efter smag 
peber 
 
* Tilberedning
1. Bland hvidkål med tomater, bønner, rejer, tre fjerdedele
af papayaen og halvdelen af chilierne i en stor skål. 
 
2. Rør to tredjedele af de malede jordnødder i. 
 
3. Læg salat- eller spinatblade langs kanten af et stort
serveringsfad og arranger salatblandingen i midten. 
 
4.Dressing: Pisk limesaft og fiskesauce sammen og tilsæt
sukker og peber efter smag. 
Hæld den over salaten. 
 
5. Drys resten af papaya, chili og jordnødder over. Serveres
straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 169. Sukker 8 g. Proteiner 14 g Fedt 8 g.   Kulhydrater 11 g. Mættede fedtsyrer 1 g. 
 
 


Kokkens tip
Flå tomaterne ved at skære et kryds i bunden med en meget
skarp kniv. Læg dem i en skål med kogende vand i nogle få min. Tag dem op med
hulske og flå skindet af dem. 
 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.