Logo

Stegt flæsk med persillesauce, Mormors

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt flæsk med persillesauce, Mormors

 

Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: ca 20 min. Kogetid, sauce: 5 min. Let at lave. Lav pris.  Fryse-egnet. (4 personer)

 
# Ingredienser til Stegt flæsk med persillesauce:
1 kg koge- eller stegeflæsk (letsaltet eller fersk)

 
Persillesauce:
25 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl mælk
1-2 bundter persille
salt og hvid peber
kogte kartofler
*
Sådan laves Stegt flæsk med persillesauce:
1. Skær flæsket i ca ½ cm tykke skiver.

 
2. Varm en pande op, og læg flæskeskiverne på.
Der skal ikke fedtstof på panden, det klarer det fede flæsk selv.
Er flæsket magert (kogeflæsk) kan det være nødvendigt at starte stegningen med lidt fedtstof.
Steg flæsket ved svag varme, til det er lysebrunt og sprødt på begge sider, ialt ca 20 min.
Det afsmeltede fedt hældes fra efterhånden, ellers bliver flæsket ikke sprødt.

 
3. Tag flæsket af panden og hold det varmt på et varmt fad utildækket.
Ellers mister det sprødheden.
Drys med salt, hvis der er brugt fersk flæsk.

 
Persillesauce:
4. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Tilsæt mælken lidt ad gangen, og pisk godt, til konsistensen er ensartet og uden klumper.
Saucen skal koge, inden der tilsættes mere mælk.
Smag til med salt og hvid peber.

 
5. Lad saucen koge igennem 5 min. for svag varme.
Skyl og hak persillen fint.
Tag gryden fra varmen og kom persillen i saucen.

 
6. Server det stegte flæsk og server persillesauce og kogte kartofler til.

 
Tips: Flæsket kan steges i en 225 °C varm ovn i 30-45 min.
Læg det i så fald på risten over bradepanden. Dette kan med fordel gøres, hvis man skal stege en større portion flæsk.

 
Løgsauce kan serveres til i stedet for persillesauce. Fremgangsmåden er den samme, blot klares et par løg i skiver i fedtstoffet, inden melet røres i og der fortsættes med mælk.

 
Persille saucen kan også tilsættes (nye) kogte gulerødder, kartofler og ærter.
Mad med persille bør ikke genopvarmes, det kan give forgiftning.
Brystflæsk hedder også stribet flæsk. Det kan deles i kogeflæsk, der er det magreste, og i stegeflæsk, der er det fedeste.
Stegt flæsk kan fryses. Holdbarhed: 1-2 måneder. Persillesauce kan ikke fryses.

 
Se flere opskrifter med Stegt flæsk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.209 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad bruger du mest mobiltelefonen til?









Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her