Denne fine fiskeret
serveres med en løg- og tomatsky, hvor den spændende krydring kommer fra mynte
og lime. Festligt og godt! Ret
nemt og lækkert
Tid: 30 min. 4
pers.
# Ingredienser
4 søtunger eller
rødtunger
2 limefrugter
1 løg
2 tomater
1 tsk salt
¼ tsk peber
½ dl hvedemel
50 g smør eller
margarine
1 tsk tørret mynte eller 1 spsk frisk, hakket
* Fremgangsmåde
1. Skyl og rens
fiskene. Træk evt. det mørke skind af.
Klip finnerne af.
2. Skyl limefrugterne.
Skræl dem tyndt og
skær skallen i fine strimler.
Pres saften af den
ene frugt og skær den anden i både.
3. Pil og hak løget. Skyl tomaterne og skær dem i store tern.
4. Drys fiskene med
salt og peber og vend dem i mel.
5. Smelt ca 2 spsk
af fedtstoffet på en pande og
steg fiskene 5-6 min på hver side.
Tag dem op og hold
dem varme.
6. Svits løgene i
resten af fedtstoffet. Tilsæt 1-2 spsk limesaft.
Kom tomatstykkerne i
og smag til med mynte.
7. Server fiskene på
portionstallerkener med løg- og tomatskyen over.
Pynt med strimler af
limeskal samt limebåde.
Giv gerne kogte
kartofler og salat til.
Tips: Fisken kan fileteres først, hvis du vil undgå
benene.
Eller du kan bruge rødspættefileter i stedet for tunger.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------