 
 
   
For at spare tid er der anvendt krabbekød fra dåse i denne
ret, men frisk, hvidt krabbekød vil være det lækreste. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 25 min. 
 
# Ingredienser
150 g langkornede ris fx basmati
2 spsk jordnøddeolie
125 g hvidt krabbekød fra dåse, afdryppet 
1 porre, skivet 
150 g bønnespirer
2 æg, sammenpiskede
 1 spsk lys sojasauce 
1 tsk limesaft 
1 tsk sesamolie 
salt 
limeskiver, til pynt 
 
* Tilberedning
1. Risene koges i en gryde med kogende vand i 15 min. 
Afdryppes godt, skylles under rindende, koldt vand og
afdryppes godt igen. 
 
2. Varm jordnøddeolien i en forvarmet wok, til den er meget
varm. 
 
3. Tilsæt krabbekød, porre og bønnespirer og lynsteg i 2-3 min.
Tag det op med en hulske og sæt det til side. 
 
4. Tilsæt æggene og steg dem under jævnlig omrøring i 2-3 min,
til de begynder at blive faste. 
 
5. Rør ris samt krabbekød, porre og bønnespirer i æggene i
wokken. 
 
6. Tilsæt sojasauce og limesaft. Svits 1 min, mens
ingredienserne røres godt sammen. 
Stænk sesamolie over. 
 
7. Hæld retten op på et fad, pynt med limeskiver og server
straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 225. Sukker 1 g. Proteiner 12 g. Fedt 11 g.
Kulhydrater 20 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 
 
VARIANT 
Kogt hummer kan anvendes i stedet for krabbekød, hvis retten
skal være rigtig festlig. 
 
 


 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Ris
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.